Blodlandet. Den betegnelse brugte den amerikanske historiker Timonthy Snyder i sin bog fra 2010 om et område, der dækker hovedparten af det nuværende Polen, hele Ukraine, Baltikum samt dele af det vestlige Rusland. Her blev 14 millioner mennesker dræbt i årene mellem 1933 og 1945, ofre for nazistisk og kommunistisk krig og terror. I et for Europa særdeles blodigt 20. århundrede er Blodlandet tragediernes epicenter.
I midten af Blodlandet finder man grænsen mellem Belarus (historisk kaldet Hviderusland) og Polen. Jeg kender den sydlige del af området udmærket, og så sent som for små tre måneder siden spiste jeg en ret dårlig frokost i den polske provinsby Włodawa et par kilometer fra grænsen. Bortset fra et museum indrettet i byens gamle synagoge (byens jødiske befolkning blev myrdet i den nærliggende udryddelseslejr Sobibor, som man kan høre mere om i Kontrasts podcast Drabsfabrikkerne), er der absolut intet at komme efter i den upåfaldende provinsby. Generelt er det østlige Polen nær grænsen pastoralt, relativt fattigt og, under normale omstændigheder, særdeles fredeligt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at der på hospitalet i Włodawa ganske kort tid efter mit besøg ville blive indlagt forfrosne flygtninge fra Mellemøsten på desperat jagt efter en fremtid i Vesteuropa.
