Hvis en kvinde siger, at hun frivilligt bærer niqab, har hun ikke bevist, at hendes valg er uafhængigt af religion, kultur, opdragelse, sociale normer eller forestillinger om, hvordan en kvinde bør være. Mennesket vælger aldrig fra et kulturelt tomrum. Vi formes af de normer, vi vokser op med. De kan være så dybt internaliserede, at de opleves som vores egne.
Det er ikke et særligt muslimsk problem. Det gælder alle mennesker. En moderne vestlig kvinde kan f.eks. føle sig helt fri, når hun følger tidens skønhedsidealer, bruger enorme mængder tid på sit udseende eller føler sig forpligtet til at være seksuelt attraktiv.
Vi ville ikke konkludere, at hendes subjektive oplevelse af frihed beviser, at hun ikke er påvirket af kulturelle normer. Hvorfor skulle vi så gøre en religiøs norm immun over for den samme analyse?
Fanon som genvej til anti-filosofi
Isam B henviser til Frantz Fanons analyse af den algeriske kvinde under den franske kolonialisme. Fanon beskrev, hvordan sløret blev en del af kolonialismens magtkamp. Den koloniale magt ville se, identificere og trænge ind i det samfund, den forsøgte at kontrollere. Sløret blev derfor også et sted, hvor kampen om synlighed og magt udspillede sig.
Det er interessant. Men det beviser bare ikke det, Isam B vil bevise. Fanon analyserede en konkret historisk situation: kolonialismens magtforhold i Algeriet. Herfra kan man ikke uden videre springe til konklusionen, at niqab i Danmark i dag er udtryk for kvindelig frigørelse.
Det kræver en argumentation. Isam B bruger Fanon som løftestang til en halvbagt historisk analyse af kolonialismens forhold til sløret. Han piller den ud af sin oprindelige sammenhæng og bruger den til at give et nutidigt politisk synspunkt filosofisk og intellektuel tyngde. Det bliver ikke mere sofistisk.
Hvilket valg?
Det mest grundlæggende er derfor spørgsmålet om, hvad frihed egentlig betyder. Isam B spørger i praksis: Hvis kvinden selv vælger niqaben, hvorfor skulle andre kvinder så vide bedre end hende? Her udstiller Isam sin manglende forståelse af frihed. Derfor ender han med det forkerte spørgsmål.
Det relevante spørgsmål er, hvem der træffer valget, og inden for hvilken kulturel og religiøs virkelighed valget bliver muligt og meningsfuldt.
Hvis en pige lærer, at hendes krop er skamfuld, at bestemte dele af kroppen skal skjules, og at hendes offentlige fremtræden har religiøse konsekvenser, kan hun senere opleve tildækningen som sit helt eget valg. Det gør ikke nødvendigvis hendes oplevelse falsk. Men hendes oplevelse kan heller ikke bruges som bevis for, at de normer, der har formet hende, er betydningsløse. Det er præcis den kortslutning, Isam B foretager.
Frihed er ikke frigørelse
Forskellen mellem frihed og frigørelse er afgørende. Man kan mene, at en voksen kvinde skal have ret til selv at bestemme, hvad hun har på, uden at mene, at det, hun vælger, er frigørende. Det første handler om retten til at vælge. Det andet handler om, hvad valget betyder. En person kan frivilligt vælge noget, der samtidig er udtryk for en begrænsende tradition eller en bestemt religiøs forestilling om køn og krop.
Det ene udelukker ikke det andet. Men Isam B glider fra det ene til det andet. Fordi kvinden selv vælger niqaben, bliver niqaben automatisk til et symbol på autonomi, modstand og frigørelse. Men det sidste følger ikke af det første.
Kvinden forsvinder
Isam B’s argument indeholder en ironi. Han vil beskytte kvinden mod, at andre fortæller hende, hvad hendes niqab betyder. Men samtidig fortæller han selv, hvad den betyder. Den betyder et skjold mod det vestlige blik. Kvinden bliver dermed stadig gjort til symbol. Hun skifter blot symbolsk betydning.
Før kunne hun være et symbol på undertrykkelse. Nu bliver hun et symbol på modstand mod kolonialisme og vestlig kultur. Mellem disse to fortællinger forsvinder kvinden som menneske.
Sandheden om mennesket er mere indviklet: Det kan vælge noget frivilligt, og det valg kan stadig være formet af en kultur, en religion og nogle normer, som vi har ret til at diskutere. Det er ikke islamofobi. Det er kulturkritik.
Og hvis kulturkritik ikke længere må stille spørgsmål til de normer, der former menneskers valg, er det ikke længere kritik.
Cirkelslutning
Isam B’s argument er derfor ikke et stærkt liberalt argument. Det er en cirkelslutning: Kvinden vælger selv, derfor er valget frit, og fordi valget er frit, skal vi forstå det som autonomi.
At en kvinde selv vælger niqaben, fortæller os, at hun har valgt den. Det fortæller os ikke, at valget er frigørende. Og det fortæller os slet ikke, at vi skal holde op med at spørge, hvorfor hun valgte det.
