I Kontrasts temauge kunne man læse adskillige tal, der antyder en politisk skævhed i danske journalisters politiske holdninger, herunder de nye tal, der viste Enhedslisten som mest populære parti blandt de studerende på Journalisthøjskolen.
Men hvordan ser tingene ud ude i den store verden? Det har vi set nærmere på i et studie. Vi har samlet stemmedata fra journalister i 17 vestlige lande, herunder alle Danmarks nabolande. Ud fra disse data kunne vi kortlægge, hvilke partier journalisterne foretrak og ikke foretrak på tværs af landene.
Her er resultaterne på en højre-venstre-skala. Dermed kan vi se, at 16 ud af 17 lande i en eller anden grad har en venstredrejning med Østrig i spidsen og Slovenien som eneste undtagelse. Minustallene udtrykker, hvor venstreorienterede journalisterne i det pågældende land er i forhold til landets befolkning.
Tallene er produceret ved at sammenligne undersøgelser af journalisternes foretrukne partier med befolkningens. Når man trækker det ene tal fra det andet, får man forskellen mellem de to grupper. Det vigtigste at hæfte sig ved er dog den overordnede tendens, da tallene for det enkelte land er forbundet med en vis usikkerhed.
For at lave udregningen placerede vi partierne på en højre-venstre-akse ud fra data på engelsksproget Wikipedia. Derudover betalte vi derudover 25 hjælpere for at vurdere hvert partis politiske ståsted uafhængigt af Wikipedia og hinanden. Dette var for at undersøge, om Wikipedias data var gode nok til vores analyse. Det fandt vi heldigvis, at de var (den gennemsnitlige vurdering af højre-venstre placeringen fra vores hjælpere korrelerede .86 på en skala fra 0 til 1, hvor 1 er perfekt).
Vi har også set på de specifikke ideologier, som kendetegner de partier, som journalister foretrækker og ikke foretrækker. Eksempelvis kan man kikke på Wikipedias side for Nye Borgerlige, eller New Right, som de kaldes på engelsk. Her ser man at partiet betragtes som right wing til far right, og at partiet kan beskrives som konservativt, nationalkonservativt, anti-islamisk m.v. Disse data har vi samlet for alle partierne i vores database, omtrent 200.
Resultatet ses i figuren nedenfor, hvor hver prik er et parti. Jo længere nede i ordrækken til venstre man kommer, jo mere populært bliver begrebet for journalisters stemmeafgivning.
De røde firkanter udtrykker medianen, altså den gennemsnitlige effekt på tværs af partier (og lande). Jo mere til højre, jo mere populære synspunkter blandt journalister. Vi ser, at journalister ud over den klare venstredrejning også har tilbøjelighed til partier, der er grønne, feministiske og pro-europæiske. De mere radikale kommunistpartier støttes ikke i nær så høj grad.
Journalister er samtidig glade for EU og meget imod nationalistiske eller nationalkonservative partier. Det stemmer også overens med de tal, vi kender fra Danmark, hvor yderst få i branchen for eksempel ville stemme på Dansk Folkeparti.
Man kan også se på ændringer over tid. I nogle lande har man spurgt journalister om deres stemmevalg i mange årtier, og derfor kan man se på udviklingen. Det gælder fx vores naboland Sverige, hvor man kan se en stigende venstredrejning:
I venstre del af figuren ses tilslutningen til de to blokke. Her ses det, at i 1950’erne var journalister faktisk lidt til højre for midten i gennemsnit (den lilla kurve), men siden 1970 er de støt blevet mere venstreorienterede, og ved de sidste data fra 2005 (i samme datasæt) var der cirka 70 % tilslutning til venstre blok.
I højre del af figuren ses de specifikke partier. Det er særligt det grønne parti (Miljöpartiet) som har fået større tilslutning med over 40 % allerede i 2005. Data fra 2011 fra en anden kilde viser også 41 % tilslutning blandt journalisterne mod 7.1 % i befolkningen (Tabel 14.1, side 102).
