Analyse

Støjberg, Pind og den bitre mand og havet

Jesper Kraft: Det er de store tandhjul, der forsøges sat i gang i Venstre. Den interne kritik af næstformand Inger Støjberg nåede et nyt højdepunkt i ugens løb, og imens spekuleres der i, om Søren Pind mon er på vej tilbage til dansk politik?
Foto: Henrik Bjerregrav, Flickr
Foto: Henrik Bjerregrav, Flickr

Udgivet 18.12.20

Da Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen for et par måneder siden var igennem en vellykket operation for en diskusprolaps, blev det meget sigende hurtigt genstand for en ondskabsfuld vittighed i partiet. Lægen havde, lød det spøgefuldt, en god og en dårlig nyhed til formanden. Den dårlige var, at han skulle opereres. Den gode var, at de havde fundet hans rygrad. 

Venstre er et giftigt sted for tiden. Og det er ikke kun formanden, der står for skud. Tirsdag rettede giftpilene på partiets gruppemøde sig mod næstformand Inger Støjberg ovenpå en særdeles kritisk beretning fra det, man ikke må kalde Barnebrudskommissionen. 

Anledningen til angrebet på Støjberg var ny, men konflikten er gammel. I hvert fald kom den skarpeste kritik fra den sædvanlige gruppe folketingsmedlemmer, der sjældent forpasser en chance for at kritisere næstformanden – fx Jan E. Jørgensen, Anni Matthiesen og Marie Bjerre. Flere deltagere på mødet bemærkede efterfølgende, at angrebet tydeligt var forberedt.

Forberedt var også tidligere næstformand Kristian Jensens tale. Den var skrevet på forhånd – en sjældenhed til Venstres gruppemøder – og indeholdt en kraftig kritik af Støjberg og patosfyldte ord om, at ”retsstaten er på spil”. 

Det vil med andre ord ikke ærgre Kristian Jensen, hvis der bliver rejst en rigsretssag mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister, der siden Underbukseoprøret™ i 2014 i øvrigt har gjort sit til at spolere Jensens formandsdrømme. Til gengæld kan den tidligere næstformand glæde sig over, at retsstaten åbenbart ikke var helt så meget på spil, da han brød grundloven i 2009. Dengang blev det i hvert fald ved en kritik fra Folketinget. Mands minde er kort i politik.

Samtidig tog en række af Støjbergs faste støtter ordet, mens den daglige ledelse – Troels Lund, Sophie Løhde og Karsten Lauritzen – ikke gjorde noget særligt for at gyde olie på vandene. Formand Ellemanns afsluttende bemærkninger var der ingen, der rigtigt forstod, og konklusionen blev, at Venstre støtter en advokatgennemgang af kommissionens rapport. 

Det regnes af mange som det første skridt mod en egentlig rigsretssag, og arbejdet skal i givet fald gå hurtigt. Sagen forældes til februar. 

Har Pind næstformandsdrømme?

Det var et dramatisk gruppemøde tirsdag. Mindre dramatisk er det ikke, når partiets engang sorgmuntre smertensbarn Søren Pind er på de sociale medier. Det er han ofte. Og det handler mest om Støjberg. 

Pind, der på en og samme tid understreger, at han endegyldigt har forladt politik og aldrig har blandet sig hyppigere, har de seneste år ikke lagt skjul på en generel modvilje mod Støjbergs linje og en specifik modvilje mod hendes ageren i den konkrete sag. Og modsat de fleste andre kritikere tøver han ikke med at artikulere, hvad der bør være konsekvensen: Støjberg skylder partiet at gå sin vej

Rundt om i partiet er Pinds meget vedholdende interesse i sagen blevet mere end noteret. Måske derfor kan man nu flere – sædvanligvis velunderrettede – steder høre påfaldende enslydende spekulationer om, at Pind skulle ønske at vende tilbage til dansk politik og har udset sig posten som Venstres næstformand som den bedste vej. 

Hvis det passer, er det uvist, i hvilket parallelunivers et parti som Venstre ville vælge en ikke-jysk storbytype som næstformand, mens Jakob Ellemann er formand. Det er næppe dette. Men derfor kan man jo godt drømme lidt alligevel.

Selv afviser Pind spekulationerne fuldstændigt. 

Den bitre mand og havet

Mens bølgerne i overført betydning er gået højt herhjemme, har partiets detroniserede formand oplevet dem i bogstavelig forstand. Sammen med en håndfuld øvrige kendisser har Løkke nemlig taget turen over Atlanterhavet sammen med Kanal 5. 

Da skibet stævnede ud fra Lanzarote for et par uger siden, forklarede den tidligere statsminister beslutningen om at deltage på Facebook. Nu hvor han var blevet tvunget til at forlade formandsposten i Venstre, var det tid til at slukke lukke telefonen et par uger og give sig i kast med bølgerne og refleksion. ”Venstre har ikke længere brug for mig”, skrev han, ”så mon ikke det går at trække et par uger ud af kalenderen.”

I går gik Løkke så i land på St. Martin, og telefonen er tændt igen. Så nu venter vi på at finde ud af to ting. Har tiden på båden betydet, at Løkke er kommet tættere på en afklaring af, om han skal slå døren ind til politik igen eller affinde sig med sin skæbne? Og hvad mener han om en rigsretssag mod Støjberg? 

Det sidste får vi nok at vide, før det første. Hvis Løkke følger det sædvanlige mønster, vil det være lige præcis meget nok til, at der kommer ballade, og lige præcist så lidt, at han ikke kan beskyldes for at være decideret illoyal. 

Godzilla?  

Der er mange på Christiansborg, der spekulerer i, om Støjberg ender for en rigsret. Det er ikke givet på forhånd, og det kan ikke udelukkes, at Socialdemokratiet og Venstre ender med at afvise muligheden – den fælles interesse i at undgå alt for store konsekvenser ved fejl begået i ministertiden er normalt betydelig.

Det giver også meget mere mening at spekulere i, om Støjberg ville kunne blive dømt i en rigsretssag.

Det er oplagt, at der er begået alvorlige fejl af både den tidligere minister og embedsværket i sagen om midlertidig separat indkvartering af de mindreårige piger og voksne mænd i asylsystemet. De er i et vist omfang erkendt og beklaget, men det er stadig et åbent spørgsmål, om rigsretten på de afgørende punkter ville nå frem til de samme hårde konklusioner som undersøgelseskommissionen. 

I en domstol er dommerne bundet af en uskyldsformodning, og enhver rimelig tvivl skal komme den anklagede til gode. Det samme gælder ikke for konklusioner i en undersøgelseskommission. Og måske vil rigsretten vurdere vidneforklaringer, beviser og troværdighed i sagen anderledes. Det er da også derfor, at advokatgennemgangen nu skal vurdere, om det er sandsynligt, at der kan fældes dom. Hvor det ender, ved vi senest i februar.

Når det er sagt, så er det let at forestille sig, hvad det vil gøre ved Støjbergs popularitet, hvis hun bliver stillet for en rigsret og frikendt. Støjberg er i forvejen svær at komme udenom i Venstre. Hvis hun bliver frikendt, vil hun få foræret det perfekte martyrium og vokse til Godzilla-størrelse i mellemtiden.

Derfor er det ikke uden risiko for hverken venstrefløjen, regeringen eller interne kritikere i Venstre at støtte en eventuel rigsretssag, medmindre de føler sig ganske sikre på resultatet.

Venstre uden Støjberg? 

Den interne kritik af Støjberg er hård for tiden. Og man fornemmer, at en del af folketingsgruppen bakket op af kritiske avisledere og Twitter United håber på, at næstformanden forlader posten og måske helst partiet. 

Det vil være et eksperiment af de større. Der er ingen andre end Støjberg – det skulle da lige være Søren Gade – der har den samme personlige og politiske opbakning i partiets traditionelle bagland. Og indtil videre er der ikke meget, der tyder på vaklen i geledderne.

Om man kan lide det eller ej, repræsenterer Støjberg og hendes holdninger til alt fra muslimer til #metoo en væsentlig strømning i partiet og et folkeligt bundtræk, der er svært at undvære, hvis man har ambitioner om at være et stort, bredt folkeparti. Det er også den strømning, der ligger tættest på det meste af det øvrige borgerlige Danmark. 

Det er tvivlsomt, om det efterhånden er muligt at adskille strømningen og personen. Mange vil givetvis se en Støjberg-exit som et klart signal om, at der ikke er plads til deres holdninger i partiet længere uanset forsikringer om det modsatte. 

Det vil være overordentligt hårdt for Venstre. Det vil koste i målingerne, der i forvejen er lave, det vil kunne forrykke balancen mellem Venstre og Konservative markant, og det vil ikke mindst forstærke tvivlen blandt de øvrige borgerlige partier, om Venstres formand skal være deres statsministerkandidat. 

Og så kan alt ske. 

Glædelig jul og pas godt på hinanden!

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter