En bunke tommer ord. Sådan betegnede en sort kvindelig vælger fra Georgia den demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris. Nærmere bestemt sagde hun: ”Jeg vil aldrig stemme på Kamala Harris, for hun er ikke andet end en bunke tomme ord.”

De danske medier ophøjede Kamala Harris til en frelser. De fleste danskere ville stemme på hende, hvis hun stillede op i Danmark.

Man kan spørge sig selv, hvorfor danske medier ikke har været i stand til at opfange den slags simple beskeder og formidle dem til deres publikum (os) som andet end: ”De er dumme, depraverede, indskrænkede, bondske, udannede etc.” (Vi taler om henved 200 millioner mennesker).

Selv den begavede korrespondent Rasmus Tantholdt TV2 formåede ikke at gengive en umiddelbart ret letforståelig udtalelse.

På spørgsmålet til en republikansk vælger i Michigan om, hvorvidt hun mente, der var tale om snyd i 2020, hvor Demokraterne vandt valget, blev der svaret, at hun aldrig mente, der var blevet lavet en ordentlig retslig undersøgelse af det.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt hun mente, der ville være tale om snyd, hvis ikke Trump vandt denne gang, blev der svaret, at det måtte jo komme an på en undersøgelse. Det blev af Tantholdt formidlet som, at kvinden pr. definition mente, der var tale om snyd i 2020, og at der pr. definition ville være tale om snyd, hvis ikke Trump endte som vinder i 2024.

Fake news-pilen peger på medierne selv
Fake News? Fordrejning af facts? Det er den slags, medierne ellers plejer at skose den kommende præsident for. Her peger pilen vist kun ét sted hen.

Det samme gør den, når BT’s USA-reporter Jeppe Elkjær i en analyse citerer Trump for, at ”han sagde, at han stiller op mod et ’ondt, demokratisk system’”. Som Asger Garde sarkastisk bemærkede i et Facebook-opslag, der gik i flæsket på analysen: ”Det har Trump jo ikke sagt. Han har sagt, at han stiller op mod et ’evil, democrat system’, altså det demokratiske parti, hans legitime modstandere, nærmere bestemt Obama, Pelosi, Schumer og andre, og ikke det liberale demokrati som sådan.”

Asger Gardes opslag slutter med svadaen: ”En af Trumps mest imponerende evner er, hvor dum han får andre til at blive – især journalister og eksperter.”

Det slår hovedet på sømmet, ikke mindst når det gælder de hjemlige mediers formidling af dette valg.

Kamala Harris bunke af tomme ord
I hvert fald må man sige, at ikke mindst den sorte kvindelige Georgia-vælger synes at have gennemskuet mere end samtlige mainstreammediers højt betalte journalister. For man har vitterlig aldrig hørt så mange tomme ord, som under Harris’ valgkampagne, peppet op med om muligt endnu mere tomme ord fra diverse pop- og Hollywood-ikoner.

Alle, der har været i politik, ved, at det vigtigste for vælgerne er økonomi og Demokraterne havde ikke en plan. Hvis de havde en, kunne Kamala Harris i hvert fald ikke forklare den. Det er vejen til at tabe et valg. Tro mig. Jeg ved hvor vigtigt det er. Jeg har selv prøvet at være uklar i mælet om økonomien og jeg er endda økonom.

Det er fatalt i en valgkamp. Harris anede ikke hvordan hun skulle få inflationen ned. Dermed fik hun aldrig fortalt, hvordan Præsident Biden klogt og flot har fået industrien tilbage til USA fra Kina med hjælpepakker, der ikke kun har transformeret amerikansk økonomi, men har cementeret USA som økonomisk supermagt.

Men jeg forstår godt Trump vandt. Amerikanerne stemmer med pengepungen. De er ikke bange for deres demokrati. De ved, at de demokratiske institutioner er stærke. Derfor stemte de på Trump.

Kamala Harris’ bunke af tomme ord overgås kun af mainstreammediernes bunke af tomme ord. For ikke at sige: af mainstreammediernes decideret usande ord. Det gælder samtlige journalister, lederskribenter, redaktører – for slet ikke at tale om de mange politiske USA-kommentatorer.

Hvor har de dog været gode til at træde i spinaten. Eller spinatbedet skulle vi måske hellere sige. De har slet ikke forstået Trumps gennemsnitlige vælger. Deres antipati mod Trump skinnede igennem deres dækning. Så utroværdigt. Så pinligt.

De burde fyres hele bundtet
Så hvad sker der egentlig? Det havde en debattør i den ellers ikke just Trump-begejstrede Politiken et vældig godt bud på. Under overskriften ”Den amerikanske kultur hylder dem, der tør bryde konventionerne” skriver Japhet William Gutierrez-Eichel, at ”Trumps tilhængere kommer fra områder og samfundslag, der sjældent bliver hørt, hvilket også forvrængede meningsmålingerne i 2016, der havde gjort Hillary Clinton til vinder (…) For mange af Trumps tilhængere er støtten til ham blevet en proteststrategi – et råb om opmærksomhed fra en elite, der ofte ser dem som en joke.”

Interessant, at der skal en ekstern debattør til kort før lukketid at lave det arbejde, de højt betalte journalister og politiske ”eksperter” burde have lavet for længst. Hallooo – Er der nogen hjemme? Har man næsten lyst til at udbryde.

Der er kun én ting at sige: De burde fyres på stedet alle sammen. Så kunne de sætte sig hjem i sofaen og læse Katherine Diez’ seneste værk I egen barm. Måske der var lidt at lære her? Og under alle omstændigheder passer hun jo fint ind i deres foretrukne øvrige omgangskreds bestående af pop-kendisser og Hollywood-tumper.

Blandt sidstnævnte holdt skuespilleren Julia Roberts sig end ikke for god til at opfordre kvinder til at lyve over for deres mænd for at få trukket noget mere stemmekvæg ind i den demokratiske fold.

Den amerikanske vælger redede demokratiet
Gudskelov at majoriteten blandt den almindelige amerikanske vælgerbefolkning ikke helt har tabt sutten. Og gudskelov, at de, trods den mest depraverede udgave af mainstreammedier ever, har formået at holde hjernen klar og tungen lige i munden.

Er der noget, der lover godt for demokratiet i vores del af verden fremover, er det det.

Hvad er den største lærestreg af dette her? Det er, at mainstreammedierne slet ikke har forstået Trumps gennemsnitlige vælger. Eller ikke vil forstå dem. Deres had gjorde dem blinde.

Privilegieblinde, havde man nær sagt. Men mon ikke også det er et af de tåbelige woke-ord, der snart forsvinder fra scenen. Sammen med den utåleligt imbecile magtelite, der ikke mindst i USA gennem en hel valgperiode har belemret det offentlige rum med dem.

Den periode er, som det ser ud, slut nu. Tillykke til os alle sammen med det.