En fed protesekødskrop på 272 kilo sidder i sin sofa og drypper sved fra panden, mens han onanerer til homoseksuel porno. I det næste øjeblik er han ved at få et hjertestop, fordi hans krop ganske enkelt ikke kan holde til aktiviteten. Kønt er synet ikke.
Filmen The Whale handler om Charlie, der befinder sig i en livskrise, efter hans kæreste Alan tog livet af sig selv. Siden da formørkedes hans tilværelse, og han begyndte at trøstespise. Præcis som i Samuel D. Hunters teaterstykke fra 2012 af samme navn, som filmen er en adaption af.
Med sin hovedrolle i The Whale har Brendan Fraser (kendt fra bl.a. George – den gæve liansvinger og Mumien-trilogien) fået et længe ventet comeback.