Når islamistisk terror igen og igen koster uskyldige mennesker livet i den vestlige verden, så er der et fast ritual, der udspiller sig: Velmenende venstreorienterede og talsmænd fra muslimske organisationer bedyrer, at terrorhandlingen skam intet har med islam at gøre. Der er tale om terrorister, som ”ikke er rigtige muslimer”, men voldsparate galninge, der misbruger islam. Det finder man forfærdeligt, men der er ingen grund til selvransagelse, reformation eller handling blandt muslimer.
Når opgørelse efter opgørelse viser, at muslimske kvinder er de kvinder i verden, der har de dårligste livsvilkår, så har det heller ikke noget med islam at gøre, hvis man skal tro muslimske og venstreorienterede debattører. Man fristes til at spørge, om muslimske kvinder i så fald lider under, at der lige netop der, hvor de bor, altid er noget i vandet, som naturligt forklarer, hvorfor de oplever flere begrænsninger samt mere vold og social kontrol end andre kvinder?
Ovenstående er to eksempler på paradokser og problemer, som alle, der følger den offentlige debat om islam, ofte støder på. Det er også to af de væsentlige temaer – blandt mange andre – som islamkritikeren og politologen Hamed Abdel-Samad peger på i sit opgør med Muhammed.
Hamed Abdel-Samad er søn af en imam og har som ung været medlem af Det Muslimske Broderskab. I dag er han islamkritisk debattør i Tyskland. Af samme årsag har han stået under politiets beskyttelse.
Forfatteren mener ikke selv at have skrevet en Muhammedbiografi, men som læser har man oplevelsen af at have en minibiografi i hænderne. Vi bliver klogere på Muhammeds opvækst. De første voksenår i Mekka, hvor han var en menneskekærlig prædikant uden magt. Siden tiden i Medina, hvor han var blevet hærfører og herskede med vold og stor brutalitet. Det kontroversielle ægteskab med den 6-årige Aisha, psykisk sygdom, forholdet til kvinder, jøder og kristne er andre temaer i bogens kapitler.
Et kritisk blik på Muhammed
Ifølge Hamed Abdel-Samad står ”muslimernes emotionelle binding til Muhammed og den ureflekterede ophøjelse af Profeten” i vejen for en kritisk diskussion af Muhammeds rolle og gerning. Den kritiske diskussion indbyder Hamed Abdel-Samad til ved i de respektive kapitler at gennemgå forskellige aspekter af Muhammeds liv. Løbende drager forfatteren linjer til nutiden og viser, hvordan de begivenheder, der udspillede sig omkring Muhammed for 1400 år siden, i dag har betydning for verdens gang. Dels ved at lægge snerrende bånd på millioner af muslimers liv og dels ved at terrororganisationer som Islamisk Stat retfærdiggør deres handlinger ved at henvise til Koranens vers.
Som nævnt ovenfor er det velkendt, at mange afviser, at der skulle være grundlag for at udøve vold med henvisning til Koranen, hvorefter der refereres til fredsommelige, sympatiske tekststykker. Problemet er imidlertid, at når der i Koranen står modsatrettede åbenbaringer, så gælder princippet om abrogation. Det betyder, at de første vers må vige for de senere, som desværre er fra tiden i Medina, hvor Muhammed var en succesfuld krigsherre, der ikke tøvede med at ty til vold.
Hvor skal reformationen komme fra?
Opgøret fra bogens titel slår ned i kapitlerne hist og her. For eksempel lyder de afsluttende bemærkninger i kapitel 4:
”Profeten havde stor magt og indflydelse på den verden, som frembragte ham, og som han kendte godt. Men hvorfor skal han have den samme magt og den samme indflydelse i en verden, som han aldrig kendte, og som kun kender ham fra fortællinger, der kan være sande eller ikke sande? Hvorfor skal han i det 21. århundrede bestemme, hvem der må elske og gifte sig med hvem, og hvad man skal gøre, spise eller iklæde sig? Muhammed var en fange i sin egen historie. Meget af det, han gjorde eller sagde, var et resultat af hans helt personlige angst, styrker og svagheder. Hvorfor begiver mennesker sig den dag i dag ind i dette historiske bur og tror, at kun sådan kommer frelsen?”
Det er gode spørgsmål, men det havde givet et bedre overblik med eksempelvis et kapitel, som samlede op på disse spørgsmål og rummede Hamed Abdel-Samads bud på, hvordan islam gøres mere kompatibel med den moderne verden. Islam er formodentlig kommet for at blive, så hvor mener Hamed Abdel-Samad, som er en større islamkender end de fleste islamkritikere, at en reformation skal komme fra? Og hvordan kan den gennemføres, så verdens moderate muslimer kan se sig selv i den?
De spørgsmål vil ligge i baghovedet på mange læsere. Svarene kredses der desværre blot om, og forløsningen udebliver. Til forfatterens forsvar er det i bogens titel blot et opgør, han stiller i udsigt, ikke en opskrift på en islamisk reformation.
Den lidet islamkyndige læser skal holde tungen lige i munden for at holde styr på historiske personer, begivenheder og steder. Det betyder ikke, at læseoplevelsen bliver uoverkommelig eller kedelig, for der er fremdrift i teksten, og Hamed Abdel-Samad formår at begrænse sig.
Bogen er en informativ og kritisk introduktion til islam. Hamed Abdel-Samad gør sin læser klogere på religionens stifter, og man får, med henvisning til forskning, bud på, hvordan dens vigtigste artefakter (Koranen og Haditherne) ifølge forskellige historikeres teorier kan være blevet til.
Muhammed – et opgør giver et reflekteret og spændende indblik i, hvor en forhenværende konservativ muslim i dag ser de største problemer ved islam. Sidst, men ikke mindst er det en modig bog. Det burde ikke være forbundet med frygt at udgive en debatbog, men som bekendt udgør voldsparate islamister en trussel mod ytringsfriheden verden over, og Hamed Abdel-Samad lægger ikke fingrene imellem i sin kritik.
Hamed Abdel-Samad har skrevet en overkommelig og interessant bog, som rummer et både vidende og kritisk blik på islam. Kommer der en opfølger med Hamed Abdel-Samads forslag til, hvordan islam kan reformeres og bringes ind i det 21. århundrede, vil jeg straks gå i boghandlen igen.
---
Se også Hamed Abdel-Samad i Interviewet på Kontrast: “Muhammed fortjener ikke at være et forbillede”.
