At stå foran Thomas Kluges malerier på Skovgaard Museet er som at træde ind i et andet tidsrum. En anden tid og et andet rum. Her lyser en valmue ud af et kulsort mørke, og en mælkebøtte stråler som et opstandelsesunder. Kærligheden gløder i et billede af et lille barn, ligesom et evangelisk lys oplyser en ældre kvinde på vej ind i mørket.
Lyskilden er forunderlig hos Kluge. Lyset kommer på en gådefuld måde nærmest indefra, som om hvert motiv bærer sit eget mirakel.














