Af og til møder man familier, som lever radikalt anderledes – ikke for at være anderledes, men for at leve i overensstemmelse med noget mere fundamentalt.
En sådan samtale havde jeg for nylig med en familie, der valgte hjemmeundervisning frem for institutions- og skolesystemet. Ikke som protest, men som praksis. Det fik mig til at spørge: Er familien blevet reduceret til et overskudsprojekt - noget man dyrker, hvis ressourcerne rækker?
Vi elsker vores børn, men samfundets indretning behandler ofte familien som en logistisk enhed, et vedhæng til arbejdsmarkedet og velfærdsstatens maskineri. Institutionslivet er normen, og hjemmeundervisning ses ofte som ideologisk eller eksotisk.
Spørger man ChatGPT, peger den på motiver som religiøse, kulturelle, psykologiske og pædagogiske grunde. Men måske er det vigtigere at spørge: Hvad fortæller det os, at stadig flere vælger folkeskolen fra? Ifølge
Undervisningsministeriet er antallet af hjemmeunderviste børn næsten tredoblet siden 2017 og rundede i 2024 1.553 – det højeste nogensinde.
Et opgør med skematiseret barndom
Jeg kontaktede en familie, som forlod institutionssystemet, da deres søn var fire. Børnehaven oplevedes som unaturlig, og da skolestart nærmede sig, valgte de hjemmeundervisning. De ville ikke “kaste ham for løverne”, som moren selv kaldte oplevelsen af skolestarten.
"Skoler er ofte indrettet som virksomheder, hvor elever er kunder. Valget står mellem trivsel og drift." udtaler moderen tænksomt.
En typisk dag i deres hjem er præget af fleksibilitet og struktur i samspil. I starten brugte de skemaer, men fandt, at læring trives bedst i flow – ikke i tvang. Dagen kan inkludere museumsbesøg, naturture, go-kart, matematik med tutor og højtlæsning. Capoeira er en passion, men også faglig inspiration – noget der er forsvundet med afviklingen af dansk skolepædagogik.
Tid, tillid og trivsel
Moderen fortsætter med at fortælle: "Læring foregår ofte om aftenen. Tunge fag skæres ikke fra, men test og karakterer er erstattet af tillid. Fremskridt måles i livsduelighed. Matematik læres ved bagning, dansk gennem boganmeldelser, biologi ved at passe høns. Materialer og metoder vælges i samarbejde med en tutor og bygger på nysgerrighed. Læring er noget, man opdager sammen."
Samtidig kan vi andre udefra opleve at trivslen falder i folkeskolen. Ifølge BUPL oplever 65 pct. af pædagogerne stigende mistrivsel. Stress, skolevægring og ensomhed nævnes ofte.
Skolebørnsundersøgelsen 2022 dokumenterer, at især piger i 9. klasse kæmper med søvnbesvær, lavt selvværd og ensomhed.
Det sociale spejl
En udbredt misforståelse om hjemmeundervisning er, at børnene bliver socialt isolerede. Det genkender familien ikke. Barnet er aktivt i flere grupper – både lokalt og i en landsdækkende netværksgruppe med over 600 medlemmer. I Nordsjælland alene er der 440 medlemmer – svarende til en stor folkeskole. I stedet for at venskaber formes af alder og klassetrin, skaber barnet relationer på tværs. Det giver plads til nysgerrighed og kritisk tænkning – også over for det, der står i skolebøgerne. Barnet er ikke et curlingbarn, men et medspillende individ.
Udfordringer er der også. Forældrene her taler om en slags “afskoling” – at turde slippe forestillingen om, at læring kun gælder, hvis den evalueres. Som hun kalder det: "At være forældre og vejleder i stedet for administratorer af læringsmål."
Og barnet? "Ingen problemer", siger de, fortsætter hun. "Tværtimod oplever han ro og lyst til at lære. Han tør fejle. Kommunens rolle har ændret sig: Først var der fritagelse for tilsyn, nu står distriktskolen for et årligt møde – ikke for at kontrollere, men for at sikre, at læring sker. Det gør den."
Hjemmet som dannelsesrum
Hjemmeundervisning tilbyder en tilgang, hvor undervisningen tilpasses det enkelte barns behov, og hvor forældre har aktivt indblik i læringen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) anerkendte i 2020 trivsel som afgørende for faglig udvikling.Hjemmeundervisning er ikke for alle og kræver visse overvejelser og ressourcer, men i lyset af stigende mistrivsel bør det ikke bare afvises, men ses som supplement til skolesystemet.
Et råd til andre forældre?
“Lad ikke samfundets tvivl begrænse dig. Tid med sine børn fortryder man aldrig. Livets skole er den bedste uddannelse. Gør det.” er hendes råd. Ingen klarer det dog alene, siger de. Derfor er fællesskabet afgørende. Hjemmeskole er ikke et skridt tilbage, men en ny måde at leve, lære og være familie på – i et samfund, hvor fritidspædagogikken og familien ofte gemmes væk, trods deres centrale rolle for trivsel.
