En minister rapper mod fiskere. En anden skælder ud på direktører i jakkesæt. Statsministeren gør grin med måltal, hendes egen regering har indført.
I dag ser vi en ny slags politisk performance: Magten spiller folkelig – og skubber ansvaret videre. Den taler til kameraet, ikke til borgeren. Den lyder som opposition – men regerer. Det er teknokratisk teater forklædt som folkelig opstand – hvor ministrene spiller hovedrollen og borgerne får statistens replik.
Når miljøministeren erklærer trawlfri zone foran klappende tilskuere i Hirtshals, er det ikke for at løse en konflikt, men for at fremstå moralsk. Når ministre lover opgør med et såkaldt ansvarsløst selskab i Randers, men ender med at lade kommunen betale, er det ikke for at skabe retfærdighed, men for at redde ansigt. Når statsministeren håner skolens målstyring, er det ikke et systemopgør – men et klip til Facebook.
