Det vakte en del opsigt i medierne, da der udkom en ny rapport om de forventede fremtidige oversvømmelser i Danmark.

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem SDU, DTU og noget, der kalder sig ”Navigating 360”.

Rapporten er et led i et større arbejde, der skal tjene til at belyse konsekvenserne for Danmark af de forudsigelser, som FN’s Klimapanel, IPCC, er kommet med i sine seneste rapporter. Der lægges ikke skjul på, at formålet er politisk påvirkning af offentligheden, citat:

”Projektet …. demonstrerer forskellige muligheder for at engagere befolkningen i klimakampen.”

Danmark er jo et lavtliggende land med sammenlagt 7300 km kystlinje og derfor særligt udsat, hvis havet stiger i de kommende år. Man må derfor i fremtiden forudse alvorlige stormfloder og oversvømmelser, og Danmark kan måske ligefrem forvente at se sine første egentlige klimaflygtninge.

Fremgangsmåden i rapporten er at kigge på tre udvalgte byer, Nakskov, Kalundborg og Kerteminde, og derefter regne på hvilken maksimal vandstand, man kunne forvente ved de værst tænkelige stormfloder, når havet i mellemtiden er steget, som IPCC forventer.

Derefter kan man vurdere, hvor store skader, der vil blive anrettet, og hvad de vil koste. Det er ikke småpenge:

”Resultaterne må betegnes som opsigtsvækkende. De viser, at store dele af Danmark oversvømmes og koster skader for mange milliarder kroner”

Der gives ikke konkrete tal for de samlede skader, men det nævnes at en stormflod i år 2100 kunne give anledning til udgifter på ”et trecifret milliardbeløb”.

Ingen tegn på accelererende stigning i havniveau
Det afgørende punkt i hele denne affære er naturligvis forventningerne til de fremtidige havstigninger.

Havet omkring Danmark er generelt ikke steget ret meget i de seneste 120 år, hvilket bl.a. hænger sammen med, at landet stadigvæk hæver sig en smule mange steder.

I Korsør, der ligger i området mellem rapportens tre byer har stigningen således været ca. 8 cm pr. århundrede, eller 0,8 mm/år.

Der er ingen tegn på, at stigningen er begyndt at accelerere på det seneste, den er helt stabil år for år.

Hvis den stigningstakt fortsætter, vil vandstanden ved Korsør i år 2100 være yderligere ca. 6 cm højere, hvilket næppe vil kunne mærkes i forbindelse med en evt. stormflod.

Men her har rapporten taget fat i DMI’s Klimaatlas, der blev udgivet for nogle år siden, og som skal tjene til at give kommunerne et grundlag for planlægningen af deres forholdsregler i forbindelse med fremtidens vildere vejr.

Her kan man også finde de forventede havstigninger frem mod perioden 2071-2100, som vist på fig. 1.

Klimaatlasset tager udgangspunkt i nogle tal fra IPCC. Man kigger på tre scenarier for de fremtidige udledninger af drivhusgasser, et ”lavt”, et ”middel” og et ”højt”, hvor sidstnævnte, også kendt som RCP8.5 eller SSP5-8.5, er det foretrukne i store dele af klimaforskningen.

SSP5-8.5 har således fået etiketten ”business as usual” påhæftet. Det er dog et meget urealistisk scenarie og var oprindeligt også skabt som et yderpunkt på skalaen og absolut ikke ”business as usual”.

Men Klimaatlasset bruger SSP5-8.5, som det fremgår af fig. 1, og her får man nogle voldsomme forventede havstigninger i vores område af Danmark frem mod 2071-2100.

Der forventes et sted mellem ca. 25 og helt op til 130 cm. DMI anser selv 64 cm som det mest sandsynlige.

Rapporten fra ”Navigating 360” væger imidlertid at lægge vægt på det maksimale tal, 130 cm, der optræder prominent gennem hele teksten og som giver anledning til de voldsomme udgifter i forbindelse med fremtidens stormfloder.

De Økonomiske Råd har i 2023 udgivet et diskussionsoplæg med titlen ”Økonomi og Miljø”. Her regner man med noget mere beherskende vandstigninger, således vil for Korsørs vedkommende det værst tænkelige scenarie give en stigning på knap 40 cm, se fig. 2.

De Økonomiske Råd har herefter forsøgt at udregne de årlige skader i forbindelse med de forudsete vandstandsstigninger og resultatet ses på fig. 3.

Man ser her, at selv i det værst tænkelige klimascenarie, der næppe er særligt sandsynligt, vil de årlige skader i 2073 kun beløbe sig til godt 6 mia. kr. stigende til ca. 14 mia. kr. i 2123, hvis vi ikke har udført forebyggende tiltag.

Skaderne vil kunne begrænses betydeligt ved fornuftig investering i f.eks. diger på udsatte steder, således vil en stormflodssikring af København ifølge Sund og Bælt kunne udføres for ca. 13 mia. kr. i investering, én gang for alle.

På den anden side ville udgifterne til en grøn omstilling, og opnåelse af ”netto-nul” i udledninger lynhurtigt overstige selv de værste forudsigelser om skader, og selvom Danmark når nul i CO2-udledninger, vil det jo ikke ændre en tøddel på det globale havniveau.

Men hvilket havniveauet kan vi forvente
Som nævnt har stigningen været meget lav og stabil i over 100 år. Skulle vi således nå 130 cm ekstra i år 2100, ville det kræve, fra nu af, en årlig vandstandsstigning på godt 17 mm årligt, dvs. ca. 20 gange højere end den nuværende.

Det lyder jo ikke særligt troligt. Selv DMI’s bud på de 64 cm vil indebære en tidobling af stigningstakten allerede fra næste år.

Det samme gælder De Økonomiske Råds værste scenarie, der også virker til at være i overkanten af det sandsynlige.

Vandet skal primært komme fra afsmeltningen af is i Grønland. Her er der løbende et tab hvert år, det er meget svingende, men i de seneste 17 år har det ifølge Polar Portal varieret omkring godt 200 milliarder tons årligt.

 Hvis vi skal nå 130 cm her i Danmark, skal afsmeltningen forøges med 30 gange – allerede fra næste år. Det kommer jo nok ikke til at ske.

 Alt i alt må det konkluderes, at der næppe er nogen overhængende fare her i Danmark fra det stigende havniveau.

 Vi bør udføre fornuftig kystsikring, f.eks. som den ovennævnte omkring København og ellers afvente udviklingen. Der vil være tid nok, den dag vi eventuelt opdager at stigningen i havniveauet er begyndt at accelerere, hvis det nogensinde gør det.

Det er nok en bedre og billigere strategi, end hvis man i panik kaster sig ud i gigantiske investeringer her og nu.