Debat

19.04.24

Børsen var ikke bare en skøn bygning, Støvring

Duplik. Freddy Hagen svarer på Kasper Støvrings replik til kritikken af bogen "Det moderne er fortid", som fik en positiv anmeldelse her på Kontrast. Forvirret? Så læs videre. Vi tager debatten seriøst, også den om, hvad branden på Børsen egentlig betyder.
Børsens historie indgår i frihedens historie, mener Freddy Hagen.C.W. Eckersberg malede i 1838 dette billlede af Frihedsstøtten i København, som fejrer Stavnsbåndets ophævelse i 1788.
Børsens historie indgår i frihedens historie, mener Freddy Hagen. Her er det C.W. Eckersbergs maleri fra 1838 af Frihedsstøtten, som fejrer ophævelsen af stavnsbåndet i 1788.

Kasper Støvring har valgt at svare på min kritik af hans bog Det moderne er fortid, som han har kreeret sammen med kunstneren Thomas Kluge.

Det er selvfølgelig tragisk, at han skriver så nedladende og helt undlader at gå ind i de specifikke kritikpunkter. Først og fremmest at han i bogen forsøger at lave et oprør imod det, som han kalder moderniteten, men som grundlæggende er beskrevet som en specifik sen-periodisk udvikling i denne, lange stilperiode, nemlig avantgardismen.

Det er yderlige ironisk eller tragisk, at Støvring skelner mellem en progressiv og en cirkulær tidsopfattelse, for det, som vi kalder for postmodernismen, der begyndte i midthalvfjerdserne, betegnede historien som en evig gentagelse og netop kritiserede ideen om, at historien bliver forstået som en størrelse, der ruller progressivt fremad.

Dette gør bogens - og replikkens - budskab, forsøget på at tegne et billede af frænder og fjender, meget diffust, og flere steder bliver det også selvmodsigende.

At Kasper Støvring samtidig taler usandt og postulerer, at han og Kluge kun nævner én moderne kunstner i deres bog, nemlig Marcel Duchamp, gør det jo ikke mindre problematisk, eftersom man jo blot selv kan læse bogen og konstatere, at mange andre nævnes i flæng.

Branden på Børsen bliver straks til værdikamp
Samtidig kæder Kasper Støvring så min kritik sammen med nedbrændingen af Børsen. Dette er i grunden ikke nogen overraskelse, for mens de sidste gløder endnu ikke er slukket og omfanget af branden ikke til at afgøre, er det blevet til en værdipolitisk kamp.

Mens flammerne væltede ud af bygningen, stod Statsminister Mette Frederiksen uden foran og blev interviewet. Her blev hun adspurgt om bygningen skulle genopbygges, og hun svarede - ganske korrekt - at det ikke kunne afgøres på indeværende tidspunkt. I stedet pointerede hun, at direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, gjorde en heroisk indsats, og at fotografiet af ham, bærende på maleriet af P.S. Krøyer, vil gå over i historien.

Chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen, greb selvfølgelig chancen, og erklærede prompte, at statsminister Mette Frederiksen ikke forstod at lodde folkestemningen, og han krævede, ligesom en række andre, førende borgerlige avisredaktører, at Børsen skal genopbygges 1:1.

Samtidig viste den tragiske hændelse, at der heldigvis er en stor folkelig opbakning omkring bevaring, og at de fleste var i sorg over, at byen har mistet en historisk bygning. Kasper Støvring og de borgerlige meningsdannere vil gerne drive plat på sådanne hændelser, hvilket er beskæmmende, især fordi det ikke stemmer overens med folkestemningen, der danner bro mellem de forskellige politiske fløje.

Det bliver selvsagt endnu mere useriøst, når Støvring taler om, at nu vil "modernisterne" bygge "kaktusser" der, hvor Børsen har stået. Mage til mistillid skal man vist lede længe efter.

Børsen indgår i frihedens historie
Værst er det dog, at Støvring mener, at det skønne ved Børsen er, at den i dag er en "unyttig" bygning, ligesom al god kunst. Det er stik imod sandheden, og det er samtidig skuffende, når det kommer fra en nationalkonservativ. Børsen har dybe historiske rødder, der vidnede om Christian IVs store visioner om en købstad, der var forbundet til havet. Dens dragespir var indbegrebet af Danmarks storhedstid, fordi det var et symbol på Skandinaviens samling med Norge, Sverige og Danmark under én krone.

Samtidig var Børsen for undertegnede et stærkt og betydningsfuldt symbol, fordi Grosserer-Societetet overtog bygningen i året 1857, hvilket var samme år, som da Danmark fik en fri næringslov. Sammen med hævelsen af Stavnsbåndet, der reelt blev løst over flere omgange, begyndende i 1788, var den fri næringslov en af nyere histories vigtigste reformer, fordi det blev begyndelse til det liberale samfund, som vi endnu lever i i dag.

Hævelsen af Stavnsbåndet og indførelsen af den fri næringslov gjorde borgerne friere og indebar adelens endeligt som eneherskere af jord og ret til at tjene penge. Det var datidens nationalliberales vigtigste agendaer, helt på højde med indførelsen af Grundloven.

Derfor var Børsen bestemt ikke bare et "unyttigt" stykke skønhed, men derimod et levende sted, hvor Dansk Erhverv havde sæde, fordi det nu engang var historisk korrekt, at de var placeret netop der.

Overskriften på Kasper Støvrings replik lyder: "Hold modernisterne væk fra Børsen". Igen er det meget diffust, hvad Kasper Støvring i grunden mener.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter