13. april 2017 blev den unge præsidentkandidat Emmanuel Macron af erhvervsmagasinet Challenges bedt om at dele sine visioner for Frankrig: “Frankrig skal være en start-up nation, et land fuld af iværksættere, der tænker og handler som en start-up, der har samme mod og dristighed,” sagde han, og det var lige før, at han også tog ordet “agil” i sin mund.
Et par år senere kom Covid-19 som et realitetstjek og afslørede, at alt stadig var ved det gamle. Det var ikke så meget de usammenhængende forholdsregler og den forvirrede kommunikation, for her var Frankrig ikke værre end andre lande. Men selve den måde, man begik fejl på, havde et umiskendeligt fransk touch: ekstrem centralisering, stærk hierarkisk beslutningsproces, komplicerede regler og meningsløse krav.
