Debat

Danske medier udstiller sig selv i dækning af Øst- og Centraleuropa

Mangel på historisk viden, generel uvidenhed og mangel på eksperter præger de danske mediers dækning af de østeuropæiske samfund, konstaterer Ota Tiefenböck.
Det ungarske parlament, Budapest. (Foto: Jakub Hałun / Creative Commons)
Det ungarske parlament, Budapest. (Foto: Jakub Hałun / Creative Commons)

Udgivet 21.9.21

Udenlandske nyheder er, med undtagelse af USA, generelt ikke noget de danske medier prioriterer særligt højt. Værst står det dog til med dækning af Øst- og Centraleuropa, som mere eller mindre er helt ens i de fleste danske medier. 

Danske medier har med ganske få undtagelser ikke korrespondenter i disse lande og disponerer ikke over journalister med kendskab til dem. Som regel baserer de deres dækning på det danske nyhedsbureau Ritzau. Ritzau henter hovedparten af sine udenlandske nyheder hos de store internationale nyhedsbureauer, eksempelvis Reuters, AP eller AFP. 

Det resulterer ikke blot i, at det kun er ganske få mennesker, der mere eller mindre bestemmer nyhedsstrømmen i Danmark og mange andre vesteuropæiske lande. Det betyder også, at nyhederne og vinklen på historierne mere eller mindre bliver ens. 

I de ganske få af de længere, såkaldte egenproducerede artikler eller udsendelser om/fra Øst- og Centraleuropa, bliver historierne ofte baseret på andre mediers fremstilling af, hvad der foregår. Historiernes vinkel bliver hovedsageligt overtaget fra de (neo)liberale medier, som journalisterne selv læser og sympatiserer med, eksempelvis britiske The Guardian eller endda, i tilfælde af dækning af Øst- og Centraleuropa ganske paradoksalt, amerikanske Washington Post og CNN.

Historiernes vinkel, hovedsageligt entydigt negativ, bliver efterfølgende perspektiveret af en udvalgt dansk “ekspert”, som underbygger denne negative vinkel og kritik af disse lande. Et typisk eksempel er den journalistiske dækning af Polen og Ungarn, hvor eksempelvis Viktor Orbán eller det polske regerende parti Lov og Retfærdighed, uanset hvad de gør, altid bliver mødt med en ensrettet kritik i medierne. 

Det paradoksale i denne dækning er, at de eksperter, som underbygger historiernes negative vinkel, som regel ikke taler det pågældende sprog, eller for den sags skyld et af de andre centraleuropæiske sprog, og hovedsagelig baserer deres viden på de selvsamme (neo)liberale medier som journalisterne. 

Vinderne i denne form for journalistik er journalisterne, som ikke får ødelagt deres på forhånd planlagte vinkler, og eksperterne, som får omtale i medierne. For hver gang de deltager i sådanne mediekommentarer, bliver de endnu mere anerkendte som eksperter.

Taberne er utvivlsomt seerne, lytterne og læserne, som ikke får belyst den relevante problematik og indirekte bliver manipuleret til at have en bestem holdning til den. Derudover er det også den demokratiske diskussion om det respektive emne, altså den demokratiske diskussion, som mediernes rolle er at skabe. 

Den demokratiske diskussion forudsætter nemlig, at emnerne bliver belyst fra alle sider og ikke blot bliver reduceret til et ekkokammer. Denne mainstream i medierne er et problem, og det er ikke kun, fordi den er i strid med journalistikkens grundlæggende regler. 

Den betyder også, at de ganske få medier og journalister, som forsøger at modarbejde denne mainstream og skabe et mere nuanceret billede af problematikkerne, bliver stigmatiseret og på sociale medier bliver udråbt til forsvarere af autokratiske systemer og nationalkonservativ tankegang. Den farvede journalistiske dækning forstærker polariseringen af det europæiske fællesskab, da den fremstiller det vestlige Europa som det korrekte billede af Europa og det østlige Europa som Europas problembarn. 

I 1989 troede de fleste, at Europa blev genforenet og fremover ville bestå af lande, som respekterer hinanden og respekterer hinandens historiske baggrund og nationale særpræg. Lande, som er i stand til at indgå i civiliseret og åben demokratisk debat. Sådan er det desværre ikke gået, og medierne med deres ukritiske dækning er medskyldige i denne udvikling.

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter