I almindelig politisk debat bliver borgerlige ofte fremført som frihedselskende, hvorimod venstrefløjen er lighedselskende. Borgerlige accepterer ulighed som et resultat af frihed, men venstrefløjen accepterer ikke frihed på bekostning af lighed.
Sådan stilles det i hvert fald ofte op, når borgerlige vil forklare venstrefløjens forkærlighed for omfordeling, kønslighed, og repræsentation på bekostning af den enkeltes virkelyst og personlige frihed.
Når venstrefløjen for eksempel ønsker at indføre tvungen barsel til mænd, er det, fordi de er ligeglade med frihed og i stedet går op i lighed. Når venstrefløjen vil have bedre kønsrepræsentation i bestyrelser, er det et forsøg på at skabe kønslighed på bekostning af virksomheders frihed til selv at sammensætte sin bestyrelse.
Kritikken af venstrefløjens politiske projekter bliver i den forstand liberalt: Lad os være frie, selvom det medfører udfald, der ikke er ligeligt fordelt.
