Det viser sig, at jeg nemt kan skrive en artikel om, at de ansatte i Sundhedsstyrelsen lyver og stjæler. Det kræver blot at konstatere, at nogle embedsmænd andre steder i verden er korrupte. På den baggrund kan jeg så formode det samme af danske sundhedsmyndigheder. Eller hvad?
Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at skrive sådan noget ævl. Men hvis jeg gjorde, er det svært at se, hvordan Sundhedsstyrelsen kunne kritisere ævlet efter styrelsens nylige udmeldinger, hvor tobaks- og nikotinfirmaer i Danmark beskyldes for at bruge muligheden for aktindsigt “strategisk”.
Altså med andre ord at de sender urimeligt mange anmodninger om aktindsigt i den hensigt at undergrave systemet:
“Det er velbeskrevet, at tobaksindustrien, enten selv eller gennem eksempelvis deres advokater eller public affairs firmaer bruger retten til aktindsigter som en metode til at bruge myndigheders ofte begrænsede ressourcer,” bliver styrelsens kontorchef Niels Sandø citeret i Altinget med henvisning til en international undersøgelse af fænomenet.
Logikken er altså: Problemer i udlandet, ergo også problemer herhjemme. Den var ikke gået til førsteårsprøve på Journalisthøjskolen.
