Store etablerede medier bringer historie efter historie om transpersoner, paparazzi fotos af megastjerners børn i transkostumer, transpersoner der vinder prestigefyldte ærespriser, og seriøse transtiltag på den politiske dagsorden i Danmark og resten af Vesten.
En transtype vandt Eurovision 2024 i går. Showet som helhed var en intens lind strøm af trans-mission i bedste sendetid. Deltagerne var voldsomt overrepræsenterede af transpersoner og transkostumer.
Helle Thornings to døtre er offentligt erklæret trans, i hver sin ulogiske afskygning. Det er en statistisk usandsynlighed at få to børn med kønsforvirring, eftersom kønsdysfori rammer en minimal promille af befolkningen ifølge ICD-10 psykiatrihåndbogen.
Musikeren Freya Kirk fik ekstrem mediedækning, da hun i det statsejede Go' Morgen/Go' Aften på TV2 proklamerede, at hun havde fået skåret brysterne af i trans-halløjets navn. Efterfølgende blottede hun sin skamferede torso under sin koncert, ligeledes intenst mediedækket.
Mette Frederiksen har stået i Folketingssalen og foreslået kønsskifte af børn ned til 1-års alderen.
Trans-halløj er lige blevet indført som kommunale tilbud, rundt om i Danmark.
LGBT+ har promoveret trans-halløj meget intenst de seneste par år. Drag Queen Story Hour for børn i alle større byer. Pride Copenhagen bliver markedsført som et familiearrangement.
Transmissionering
Mediedrevne budskaber om transkønnethed, hyldet med social særstatus, promoveret som løsningen på al slags børne- og ungdomslidelse, ophøjet som mere rigtig, mere sand, mere højtudviklet end 'normalen'.
'Normalen' værende to køn - mand eller kvinde - er blevet tildelt øgenavnet 'cis gender'. Indenfor markedsføring betegnes den slags orkestrering af et budskab som: social engineering.
Social engineering er en veludviklet metode, hvorved en virksomhed skaber sig et marked for et nyt produkt. Marketingfolkene udtænker en strategi til at drive adfærdsændring i målgrupperne, der leder hen til køb af produktet.
Transkønnethed kræver hormonblokkere og operationer. Ifølge amerikanske beregninger genererer ét barn, der skifter køn, en omsætning på 2 mio. dollars alene de første to år.
Derefter følger en livslang behandling med hormonblokkere og medicin mod bivirkninger. For hvert barn, der trans-formeres, skabes der millioner i omsætning til de medicinalvirksomheder, som producerer medicinalprodukterne til de transkønnede.
Det gælder også voksne. Børn er blot betydelig nemmere at påvirke markedsføringsmæssigt. Transmissionering genererer på denne måde transaktioner af milliarder for medicinalindustrien.
Der er fælles interesse mellem store medicinalvirksomheder og venstrefløjens køns- og identitetspolitiske ekstremister om at gøre det unormale og sygelige til noget eftertragtelsesværdigt.
For virksomhederne handler det om penge. For de venstreorienterede handler det om at nedbryde det borgerlige samfunds normer og moral.
For venstrefløjen fungerer det som magtgreb, hvorved staten tvinger sig ind mellem barn og forældre, og derved gør det trans-formerede barn og senere borger dybt afhængig af statsapparatet i form af livslang afhængighed af statsfinansierede hormonblokkere, operationer, bivirkningsmedicin og psykiatere.
Trans Farm 2024
Budskaberne fremmer et narrativ gennem medier og kulturlivet om, at ”Trans er godt. Heteronormativ er dårligt". Det målrettes børn og unge både gennem de sociale medier og de etablerede medier.
Det fremmes gennem musik, teater, dans og film til de kulturforbrugende børn og unge.
George Orwell skrev romanklassikeren Animal Farm. I fortællingen om bondegården omvender svinet Napoleon hele logikken for gårddyrenes eksistens ved at bemale gavlen på laden med ordene "Four legs good. Two legs bad."
Han dæmoniserede bondemanden og bondekonen og tog magten over hele bondegården med psykologiske magtgreb og konsekvent kommunikation.
”Four legs good. Two legs bad” har fundet sin pendant i ”Trans good. Cis bad”.