Hold kirke og staten samlet, for Danmark er et kristent land
Medlemstallet af folkekirken er faldet støt siden år 2009 viser den seneste måling fra Danmarks Statistik. Kirker står tomme landet over, mens flere og flere vælger dåb og konfirmation fra.
Den sekulære tendens i vores samfund har sat sig i den politiske debat, hvor der føres en retorisk kamp mod kristendommen og folkekirken. Kampen anføres både af Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund, men også i særdeleshed fra de liberale ungdomspartier.
Det, som disse forskellige bevægelser har tilfælles, er et klart ønske om at adskille kirken fra staten. De fremhæver personlig og religiøs frihed som motivation. Ateisterne og de liberale tror, at de med kirurgisk præcision kan adskille kirken fra den danske stat. Desværre må det siges at dette formål vil ende forgæves.
For det som de ateistiske interesseorganisationer ikke forstår er, at Danmark er et kristent land. Uden kristendommen vil Danmark være en tom skal. Til den påstand vil den fornærmede ateist nok henvise til de statistikker, som jeg nævnte i min indledning.
Kristendommen har altid været vores ledsager
For hvordan kan Danmark være et kristent land, hvis få mennesker aktivt går i kirke? Og til det er svaret ret simpelt: Kirken og kristendommen har gået hånd i hånd med det danske samfunds udvikling. Helt tilbage fra jellingestenen udhugning har Kristus påvirket vores nation.
Korset er et gennemgående symbol for vores land, som klarest ses i dannebrog. Vores salmer og højskolesange er gennemgående kristne. Der er flere end 2300 kirker i Danmark, og de har stået i henved tusind år. De danske klostre har givet os videnskabelig og filosofisk udvikling, og gennem den danske kirke lærte bønderne at læse og skrive.
Den danske nationalfølelse har også kristendommen at takke, for var det ikke for præster, som Grundtvig, havde vores land set helt anderledes ud. Værdimæssigt og åndeligt havde vi været et land med dyb fattigdom.
Men hvis vores kirker, salmer, historie og de frie skoler ikke i sig selv er bevis for Danmarks fundamentale kristne DNA, så lad mig nævne vores etik. For det som de fleste danskere, troende eller ej, har tilfælles, er en grundlæggende kristen etik.
Tilgivelse, næstekærlighed og selv ofrene adfærd er i høj grad en del af den kollektive danske forståelse. Hvad er janteloven, hvis ikke en foragt for mennesker som er: blærerøve, bedrevidende og selvoptaget, det kan næsten ikke være mere bibelsk.
Historien har givet ret til særstatus
Kristendommen har påvirket Danmark langt mere end andre religioner, derfor har den ret til særstatus. Og hvad vil de udbredte konsekvenser af en adskillelse ikke også medføre? Først og fremmest vil man fjerne en afgørende finansiel støtte, og derfor lade kirker landet over stå i forfald.
Dernæst vil det gøre livet svært for utallige fredelige borgere, som bruger kirken til trøst og mening. Kirkerne holder hånden under de svage og ensomme, for slet ikke at nævne kirkens afgørende rolle for mange små lokalsamfund.
Så hvor ligger behovet for at adskille kirke og stat? Kirken er ikke en ondskabsfuld tyran, vi lever ikke i et teokrati. Du kan melde dig ud af folkekirken, undgå konfirmation og blive gift på rådhuset. Kirken dikterer ikke lovgivning, og er man enten homoseksuel eller skilt, kan man sagtens finde en præst som vil vie.
Så hvorfor brokker ateisterne sig? Fordi det ikke handler om personlig og religiøs frihed, det handler om at erodere hele det kristne samfund og dermed Danmark. De er ikke tilfredse før alle rester af kristendommen er borte.
Netop derfor er det min klare overbevisning, at fundamentalistiske ateister er i samme skuffe som de mest ekstreme religiøse sekter.
