Debat

24.03.23

Premium

Idéen om homonationalisme er endnu et logisk misfoster

Esben Weiergang Larsen: Teorien om homonationalisme er et spændende studie i, hvordan identitetspolitik formår at skabe politisk vrøvl ved at vende alting på hovedet.
Axel og Eigil Axgil var i 1989 de første homoseksuelle, der fik lov at indgå registreret partnerskab med rettigheder som ægtepar. (Foto: Keld Navntoft/Nf-Nf/Ritzau Scanpix)
Axel og Eigil Axgil var i 1989 de første homoseksuelle, der fik lov at indgå registreret partnerskab med rettigheder som ægtepar. (Foto: Keld Navntoft/Nf-Nf/Ritzau Scanpix)

Det var et stolt øjeblik i danskernes selvforståelse, da Axel og Eigil Axgil i 1989 stod på Rådhuspladsen som verdens første homopar, der havde indgået registreret partnerskab. Men nu viser det sig, at vi ifølge moderne identitetspolitik ikke kan tillade os at være alt for stolte af vores danske frisind.

Normkritiske aktivister bruger somme tider begrebet ‘homonationalisme’ til at klage over, at den danske accept af homoseksualitet bliver brugt til at få muslimske indvandrere til at fremstå mindre danske, hvis de ikke er lige så homovenlige. 

Hvis man, som jeg, har svært ved at se problemet med homoseksualitet som udtryk for dansk frisind, kan man blive oplyst – eller forledt – af artiklen These are queer times indeed - en introduktion til homonationalisme i en dansk kontekst, skrevet på Center for køn, seksualitet og forskellighed på Københavns Universitet af lektor Michael Nebeling Petersen. Han skriver:

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

99

Afmeld når som helst

Årlig betaling

948

Spar 240 kr. med årsabonnement

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Oplæste artikler: Få alt indhold læst op af redaktionen, så du kan høre det hele på vejen