Det var et stolt øjeblik i danskernes selvforståelse, da Axel og Eigil Axgil i 1989 stod på Rådhuspladsen som verdens første homopar, der havde indgået registreret partnerskab. Men nu viser det sig, at vi ifølge moderne identitetspolitik ikke kan tillade os at være alt for stolte af vores danske frisind.
Normkritiske aktivister bruger somme tider begrebet ‘homonationalisme’ til at klage over, at den danske accept af homoseksualitet bliver brugt til at få muslimske indvandrere til at fremstå mindre danske, hvis de ikke er lige så homovenlige.
Hvis man, som jeg, har svært ved at se problemet med homoseksualitet som udtryk for dansk frisind, kan man blive oplyst – eller forledt – af artiklen These are queer times indeed - en introduktion til homonationalisme i en dansk kontekst, skrevet på Center for køn, seksualitet og forskellighed på Københavns Universitet af lektor Michael Nebeling Petersen. Han skriver:
