Det har vakt offentlig debat, at demonstranter tilknyttet 'Men In Black' er blevet sigtet efter hårde paragraffer, og eksempelvis risikerer 30-årige Nanna Høfder to år i fængsel for at opfordre til at demonstrere fredeligt. Aktivistisk tilstedeværelse kan selvfølgelig være problematisk, men i et retssamfund skal proportionerne være i orden. I en virkelighed hvor vanekriminelles trafikdrab takseres til 30 dages fængsel, kan man naturligvis ikke give årelange fængselsstraffe til tanketomme aktivister, heller ikke folk, der brænder en Mette Frederiksen-dukke med en trusselslignende tekst.
De manglende proportioner har bloggosfæren kendt til i nogle år efterhånden. Det har haft store konsekvenser for højreorienterede bloggere og islamkritiske meningsdannere, at de korrigerede massemediernes udlægning af Marrakesh-drabene. For godt to år siden blev jeg ringet op af kæresten til en bloggende ven. Hun fortalte mig, at min ven, manden bag Snaphanen.dk, netop var lagt i håndjern og anholdt af politiet ved en razzia få minutter forinden. Jeg havde lige skiftet arbejde og frygtede at blive anholdt på lignende måde foran mine nye kolleger.
Det skete heldigvis ikke, lidt heldigt, da jeg i lighed med de sigtede i sagen også gravede dybt i internettets baggårde for at skrive om den ubehagelige videosekvens, der dokumenterede de to Marokko-rejsendes sidste minutter. De døde ikke bare “med tegn på vold”, som medier skrev, men blev halshugget, helt eller delvist. Retssagen mod Jaleh Tavakoli, bloggerne bag Snaphanen.dk, Syrienblog.dk, m.fl. er stadig ikke afsluttet, og man får nemt den mistanke, at de oppustede sigtelser er en integreret del af straffen.
Personligt er jeg gennem årene blevet stalket online, forfulgt på gaden, truet på livet og slået ned af den yderste venstrefløj, og hvor demokratiske højreorienterede risikerer fængselsdom for at dokumentere islamisk terror, så har ingen venstreradikal aktivist siden Blekingegadebanden i 1991 mig bekendt fået domme, der overgår Nanna Høfders nu ankede byretsdom. Hun virker mere desorienteret end venstreorienteret, men var hun anholdt for samme forbrydelse under de mange Ungdomshus-uroligheder, så var det endt med en mindre bøde. Ja, og eventuelt en erstatning for varetægtsfængsling.
Årelange fængselsstraffe for ord er uhørt. Tilbage i 2010 optrævlede PET den venstreradikale organisation Researchkollektivet Redox og konkluderede, at der var personsammenfald mellem organisationen og den erklærede militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). I den henseende er det interessant at høre seneste Redox-podcast, hvor ansvarshavende chefredaktør Simon Bünger Paulsen gennemgår organisationens 15-årige historie samme med den daværende AFA/Redox-leder Andreas Rasmussen.
Sidstnævnte blev dømt for politisk motiveret vold, besiddelse af hacket materiale og ulovlig våbenbesiddelse, og var den af de syv anklagede, der fik den hårdeste straf: fem måneders betinget fængsel. Han slap således med 40 dages varetægtsfængsling. Aktivisten Lars Grenaa, der var spidskandidat for stalinistiske Arbejderpartiet Kommunisterne, et par år før han blev landskendt som manden, der overfaldt statsminister Anders Fogh Rasmussen på Christiansborg. Ja, han sad blot fængslet i 42 dage, alt inklusiv. Niveauet er lavt, når vi taler politisk motiveret vold, der i reglen er et venstreorienteret fænomen.
Redox fortæller i den timelange podcast, at de siden starten har haft et tæt samarbejde med etablerede medier. Det var eksempelvis dem der iscenesatte Århus Stiftstidendes afsløring af det højreorienterede debatforum ORG, der i 2012 gav overskriften: “Højreradikal loge tæt på anholdelse”. Ingen blev naturligvis anholdt, for det er ikke ulovligt at være imod den igangværende masseindvandring, ej heller at debattere udlændingepolitikken anonymt. Ja, faktisk kan det ligefrem være en fordel, jf. den yderste venstrefløjs modus operandi.
Det var i denne tid, at Redox' anstrengelser udmøntede sig i en bog om aarhusianske højreradikale. Redox formidlede kontakten mellem undercover-kilden og to yngre journalister fra Dagbladet Information. Den ene var Marchen Neel Gjertsen, der nogle år forinden var aktiv i Odense-afdelingen af revolutionære Socialistisk Ungdomsfront og senere blev en af de lokale kandidater for Enhedslisten.
Efter udgivelsen gjorde Marchen Neel Gjertsen journalistisk karriere på Jyllands-Posten og fungerede som politisk redaktør, indtil hun for nyligt blev første kvindelige medlem af chefredaktionen i avisens 150-årige historie. Privat danner hun par med Politiken-kulturjournalist Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft, der i 2002 var talsmand for AFA-forgreningen Globale Rødder. Han var en af aktivisterne, der satte et ‘No borders’-banner op på Sandholmlejrens tag (1998). Sammen med den daværende AFA-leder Pelle Dragsdahl og tidligere nævnte Lars Grenaa.
Redox har også samarbejdet med Ekstra Bladet, Politiken og TV2 Østjylland. Chef for TV2 Østjylland var på daværende tidspunkt Peter Kramer, der i sine unge år blev dømt som en del af den trotskistiske 'Trotylbande', der, ifølge PET-kommissionen, foruden fem kilo trotyl var i besiddelse af detonatorer stjålet fra et militærdepot med henblik på 'en revolutionær situation'. Målet var ifølge ideologen Gustav Bunzel (daværende Socialistisk Ungdoms Forbund) at angribe kapitalismen, konkret ved at sprænge Jyllands-Postens bygning i luften. Meget apropos gik Redox-chefredaktøren i sine yngre år under aliaset 'Bomberman'.
Hvis man forsvarer Grundloven, kæmper for retsstaten, og dokumenterer islamisk terror, så risikerer man offentlig udskamning, flasker i nakken og årelange kafkaske retssager. Glem bare alt om karriere. Hvis du omvendt, som Marchen Neel Gjertsen, starter som aktivist i en revolutionær organisation, der vil erstatte Grundloven med en erklæret socialistisk samfundsmodel, så risikerer du absolut intet. Er du god til det, du gør, så kan det ende med et større kontor i Jyllands-Postens terrorsikrede fæstning i Viby. Herfra kan du så “tegne de helt store streger”, som det lød ved Neel Gjertsens udnævnelse.
Medier tematiserer 'konstruktiv journalistik', journalister organiserer sig i 'Foreningen for ansvarlig presse' og redaktører debatterer moderation i 'Ansvar for feedet', men både censur og selvcensur gøder jorden for konspirationsteoretikere. Danmark har historisk set givet lang snor til venstrefløjsaktivisme, og først med islamkritikere og 'Men in Black' ser vi en bevægelse mod det autoritære demokrati. Det minder lidt om den revolutionære venstrefløjs kamp mod borgerlige DR, der i dag er erstattet af en kamp for kanalens skattefinansierede uafhængighed. Inden længe vil enhver form for ikke-venstreorienteret aktivisme få etiketten 'højreekstremisme': Det klinger lidt bedre end 'Staatsfeind' eller 'Konterrevolutionäre'.
