Man kunne ønske sig meget for året, der lige er begyndt. Først og fremmest, at coronakrisen afblæses hurtigere end forventet, og sygdommens konsekvenser for syge, arbejdsløse og virksomheder ikke bliver større, end de allerede er. Men der er trods alt også rum for andre politiske ønsker. Det skal der være. Så her kommer et af mine ønsker for år 2021: Middelklassen skal udfordres af regeringen og et flertal i Folketinget – inden det er for sent.
Danmark bliver mere opdelt
Mit ærinde er ikke at gå højrefløjen i bedene og tilslutte mig parolerne om flere indkomstregulerede overførselsindkomster og en mindre velfærdsstat. Det svækker nemlig vores samfundsmodel. Tværtimod så ønsker jeg, at politikerne tager de opgør med middelklassen, som er nødvendige, for at vores samfundsmodel kan overleve.
Sammenhængskraft er afgørende for det tillidssamfund i Danmark, som igen er afgørende for opbakningen til vores samfundsmodel. Derfor er det dybt bekymrende, at Danmark bliver mere og mere opdelt. Vi begynder at få brune og hvide ungdomsuddannelser i disse år. Flugten til privatskolerne topper internationale lister. Boligområderne opdeles i rige og fattige. Det bliver sværere og sværere for børn, unge og voksne på tværs af sociale, etniske og økonomiske klasser at møde hinanden. Chancen for, at advokatens datter og kontanthjælpsmodtagerens søn havner i samme klasselokale, bliver mindre.
Ingen tør udfordre middelklassens vaner
Det er et problem. Og skal det laves om, så skal politikerne turde udfordre de vaner, som store dele af middelklassen har fået de sidste par årtier. Siden 2001 har skiftende regeringer med Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i spidsen ført en politik, som handlede om at ændre middelklassens adfærd i stedet for at skære dramatisk åbenlyst ned på deres velfærd. Lønmodtagerne skulle selv fravælge det, højrefløjen ikke turde skære ned på, gennem frit valg, boligskattelettelser, langsom udsultning af offentlige tilbud og centralisering. Strategien virkede: Flere boligejere – færre boliglejere. Flere børn i privatskoler – færre børn i folkeskolen. Færre lønmodtagere i dagpengesystemet – flere med private lønforsikringer. Flere ressourcestærke elever klumpet sammen på de samme gymnasier – færre ressourcestærke elever på gymnasier i belastede områder.
Skeen skal tages i den anden hånd. Men den politiske opbakning til at stække dele af middelklassens nyerhvervede privilegier er rystende lille – selv fra såkaldte venstreorienterede partier. Hvor var SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, da regeringen forsøgte at rulle Liberal Alliances politik tilbage på privatskoleområdet? Hvor var Enhedslisten og Radikale Venstre, da aftalen om at ændre beboersammensætningen i socialt udsatte boligområder skulle indgås? Hvor er venstrefløjen i debatten om at sikre blandede ungdomsuddannelser? Svaret er enkelt: Pist væk. For store dele af denne middelklasse fylder godt op i venstrefløjens meningsmålinger, så derfor giver det ikke mening at lægge sig for meget ud med den. Det er faktisk nemmere for en række af disse partier at sætte middelklassen over arbejderklassen. Der er flere vælgere at hente i de mere privilegerede lønmodtagerlag end blandt kortuddannede og lavtlønnede – desværre.
Regeringen skal vise mod
Det må ikke skræmme regeringen, at det i første omgang kan være svært at finde flertal for at udfordre middelklassen. Forsøget skal gøres. Først og fremmest håber jeg, at regeringen i 2021 lander en aftale om elevfordeling på ungdomsuddannelserne. Vi må og skal aldrig acceptere, at brune og hvide gymnasier kan skyde op i Aarhus, København, på den københavnske vestegn eller i mellemstore provinsbyer. Her må det frie valg begrænses, for det gavner kun de fagligt, socialt og økonomisk ressourcestærke unge og deres forældre.
Samtidig bør der gøres et nyt forsøg på at begrænse flugten til privatskolerne. Ud over at stoppe lukningen af små folkeskoler, så skal den offentlige støtte til privatskolerne rulles tilbage til niveauet før Liberal Alliances politik i VLAK-regeringen. Derudover skal privatskolerne tage et større socialt ansvar, og der skal indføres kommunal anvisningsret til en del af pladserne i klasselokalerne.
Det skal altid være Socialdemokratiets opgave at gøre middelklassen større og stærkere. Men vi har også et ansvar for at sikre, at middelklassen bidrager til et Danmark, hvor vi møder hinanden på tværs af klasser. Det ansvar skal regeringen og politikerne have modet til at minde middelklassen om i 2021. Godt nytår!
