Begrebet islamofobi har igennem de senere år vundet indpas i debatten, og det er et problem for den frie debat. Selvom jeg er bevidst omkring, at langt de fleste, som bruger udtrykket islamofobi, i bund og grund taler om diskrimination over for en vis befolkningsgruppe, i dette tilfælde muslimer, så skader ordet mere, end det gavner. Det skader i hvert fald ytringsfrihed og den frie debat. Fordi ingen mennesker ønsker at blive kaldt racister, eller islamofobiske, så mange vælger derfor selvcensur frem for konfrontation.
Hvem gavner det så ?
Gavner det virkelig den almindelige muslim, at man ikke må kritisere islam? Gavner det virkelig den almindelige muslim, at den brede befolkning føler sig undertryk,t i og med de føler sig presset til at udøve selvcensur i eget land, hjem, og nation ?
Svaret er nej, tværtimod så graver det grøfterne større og fastholder muslimer i en offerolle.
Derimod gavner det de fanatiske muslimer, som følger koranen bogstavtro. Det gavner dem, som ønsker at beholde magtmonopolet over for kvinder, frafaldne og homoseksuelle. Det gavner dem, der med et enkelt ord som islamofobi kan kriminalisere enhver kritik og kritisk tænkning over for deres undertrykkende ideologi.
Ville ordet "nazifobi" kunne slippe igennem på samme måde? Måske hvis nazisme gik under dække af religion. Jeg sammenligner nazisme med islam, da begge dele er ideologier. Ideologier, som i øvrigt begge har været grundsten for millioner af menneskers død og lidelse.
Udtrykket islamofobi blev først brugt af radikale islamister mod feminister. Kate Millet, en amerikansk kvindesagsaktivist, blev udskældt som islamofob efter at have opfordret iranske medsøstre til at nægte at bære slør.
Begrebet blev også systematisk udbredt fra Londons islamistiske miljøer i kampagner mod Salman Rushdie. Forfatteren og forsvareren for ytringsfrihed blev anklaget for islamofobi og truet på livet. Begrebet islamofobi er dermed oprindeligt et våben smedet af islamisterne for at tjene deres mål om at påtvinge verdens deres åndsformørkede totalitære vision.
Både frafaldne, homoseksuelle, ikke-muslimer og frigjorte kvinder er alle diskriminerede internt i islamiske miljøer. Når man ikke bekæmper det, men gladeligt bruger udtryk som islamofob over for dem, som netop vil bekæmpe den diskrimination, ja så er man altså selv en del af problemet og ikke løsningen.