Trællene, Trællenes Sønner, Trællenes Døtre, Trællenes Kamp, Trællenes Oprør, Trællenes Våben, Trællenes Frygt, Trællenes fremtid. Trælle-serien af Sven Wernström blev læst i dansk, de var højtlæsningsbøger; danske bibliotekarer og skolebibliotekarer købte dem begejstrede hjem i stakke fra den første i 1974 til den sidste i 1982. Og der er en af disse trælse oplæsninger i skolen, jeg aldrig vil glemme.
På tredje kvarter udmalede lærerindens monotone stemme slavesamfundets rædsler. Pludselig tav hun, og denne truende stilhed vækkede de fleste af os. Men IKKE lille Benny, der havde tænkt, at tiden var inde til lidt reel dannelse og derfor havde hevet et Anders And-blad frem. Han var dybt opslugt af historien, uden al tvivl en af Carl Barks’ perler, og han havde ganske glemt, at samfundet er baseret på undertrykkelse. Og at en af undertrykkerne var på vej hen til hans plads.
Hvor Marx understregede, at slavesamfundene kun var en fase i menneskehedens økonomiske udvikling, er det IKKE sådan for Sven Wernstrøm og Trællene. Her er Sveriges historie udbytningens historie. Proletarer i alle lande til alle tider er og bliver trælle, blot i andre rammer, og disse rammer skulle helst rammes ned i halsen på den værgeløse skoleungdom igen og igen og helst en gang til. Jannik Hastrup producerede tillige en række trælletegnefilm – kluntede og sprællemandsagtige og rystende kedsommelige stop-motions – fra 1978 til 1983, så man også på det hvide lærred kunne gabe højlydt over klassekampens endeløse humpen afsted.
Trælledrengen Halte, som er Trællenes hovedperson, prøver at slå sin ejer ihjel. Uset i skoven dyb sender han en pil mod hans hals. Det mislykkes, pilen rammer hjelmen, bonden farer af hesten, trækker sværdet og giver Halte nogle tæsk. Ved det store blot noget tid senere ofrer han derfor Halte til Frej. Marx’ had til religion skal bankes igennem hele tiden. Men dette afsnit gav mig kun lyst til at sende et par pile mod min lærerinde, efter hvad der hændte med Benny under oplæsningen i klasseværelset.
Først da hendes bastante skikkelse skyggede for lyset, for Benny sammen og så op, men da var det alt, alt for sent: Uden et ord greb hun Anders And-bladet, flåede det fra ham og rev det i stykker. Smed det i papirkurven, gik tilbage til sin plads og fortsatte oplæsningen af den menneskefjendske og uretfærdige behandling, trællen Halte blev udsat for i vikingetiden.
Jeg tænkte mest på den behandling, Benny fik, som han sad der og så mod papirkurven, der var blevet hans ugepenges endestation. Da vi tavse gik til frikvarter, sneg jeg mig til at se, hvad det var for en historie, der så utilgiveligt havde tryllebundet ham: Beretningen om Onkel Joakims, Anders Ands og ungernes tur til Tra-la-la, landet, hvor penge ikke findes, men hvor de smukt skinnende flaskekapsler på Joakims medicinflasker bliver værdifulde.
Da der findes 10 kapsler, er den enkelte kapsel en fåreflok værd, men da Anders And i en uge lader det regne med kapsler, hindrer de fårenes græsning og bliver en forbandelse for landet. Så vidt så godt, i dag må man heller ikke sidde og glo i sin mobiltelefon, når der undervises, men jeg kan ikke lade være med at tænke på min sure, gamle tegneserieflænsende klasselærerinde:
Hvis vi skulle bevidstgøres om kapitalismens mekanismer, opdyrkning af falske behov hos forbrugerne, værdisætning og inflation og hele møllen, hvorfor så ikke benytte et spændende, velskrevet, veltegnet medie, ovenikøbet fra den moderne kapitalismes eget fædreland? Med andre ord, hvorfor købte hun ikke 27 eksemplarer af Bennys Anders And (en meget passende erstatning, synes jeg) og benyttede det i undervisningen som noget morsomt, spændende og medrivende, i få talebobler forklarende alt om, hvad økonomi handler om?
Hvorfor glædede hun sig ikke over, at Benny læste? Tekstuel afkodning er vel tekstuel afkodning, og det måtte vel glæde en lærer med linjefag i dansk. Den eneste forklaring, jeg kan få øje på, må være, at Anders And var morsomt, og så havde det ingen plads i læringen. Et eller andet sted skulle vi vel præges, og tilsyneladende til at solidarisere os med de undertrykte mod undertrykkerne, men kan Benny bebrejdes, hvis han spurgte sig selv, hvem undertrykkerne lige var? Læserne på disse sider kan i hvert fald selv vælge, Trællene eller Tra-la-la.
