Der er mange indsigter i den politiske filosof Niccolò Machiavelli, som er svære at få fat på, hvis man ikke er snedig som læser. Det er den amerikanske essayist Mike Anton heldigvis. Med hans hjælp kommer her et overblik over nogle af de mere underforståede lektioner, Machiavelli giver. 

Som Machiavelli selv ville have ønsket, skal instrukserne læses med ambivalens og et glimt i øjet – der er naturligvis ingen i politik, som kunne finde på at agere som følger ;-)

1. Lad være med at angribe fjenden, hvor han er stærkest. Lad være med at angribe SF, når de presser på for sympatiske sager som flere penge til børn. Angrib fjenden i kanterne, hvor forsvaret er svagt. Hvis forskning viser, at SF's ønske om flere lærere pr. elev ikke har den effekt, SF lagde op til, så angrib det. Snak uden om det principielle spørgsmål. Fokusér på at tvinge SF til at trække sig tilbage. Sørg for, andre ser, at SF er nødt til det.

2. Vær bevidst om, hvem der er en hjælp, og hvem der er en hindring. Hvis partier og institutioner på din egen fløj gatekeeper nybrud (f.eks. har mere travlt med at angribe Nye Borgerlige end venstrefløjen), så få dem til at se daterede ud. Visnende og vattede gamle mænd, som er ude af stand til at imødegå samtidens udfordringer.

3. Hvis du er kommet til at sige noget lidt for groft og må undskylde, så lad, som om du havde noblere motiver, end du havde. Har du været for grov vedrørende indvandring, er det, fordi du elsker Danmark så meget.

4. Del æren i stedet for at gatekeepe hinanden. Citér dine meningsfæller. Ros dem rundhåndet. Husk der er en større kamp at vinde end hvem, der er helten her og nu.

5. Hvis folk skifter over til din side, så tag pænt imod dem. Men sådanne folk kan skifte igen. Bevar en vis reservation. Få dem til at arbejde for din lejr ved at tilbageholde den fulde accept. Gerne til de har sagt så meget, at venstrefløjen aldrig vil tage dem tilbage.

6. Prestige er ikke noget man får, men noget, man tager. Og det er ikke ufarligt at gøre det. Folk fra din egen fløj, som vinder dristige slag (eks. JBO vs. Fattig-Carina/SF) skal ophøjes og fejres som helte. Det inspirerer andre til at risikere noget. Det skaber ikoner, som senere bliver til autoriteter.

7. Hvis du vil sige noget grænseoverskridende, så gør det ved at sige noget endnu mere grænseoverskridende lige bagefter. Hvis du vil sige noget heftigt om islam, så gå lige til kanten af, hvad den offentlige debat kan tåle. Bland det med helt uhyrlige bemærkninger om et harmløst emne. Folk vil tænke, at du har givet dem ærlig snak. Og at dine bemærkninger om islam da var meget rimelige ift. det andet, du sagde.

8. Lyv om din sande dagsorden, hvis den er svær at forsvare. Modparten er hyklere, og det er bedre momentant selv at være en hykler end at ende som en professionel hyklers kastrerede offer.

9. Bedre end diskussion er propaganda. Fortællingen, som forstås ens af alle grupper. Liberalisme er dårlig propaganda, da højreorienterede associerer til effektivitet, mens venstreorienterede ser grådighed. Nationalisme er den bedste højreorienterede propaganda. Både højre- og venstreorienterede kan forstå, at man elsker sit land. Den velkendte DF/NB-nationalisme mangler dog noget. Morten Korch og sommer-på-landet kan ikke stå alene. Træk også på flåden, Bohr, Kierkegaard og Kongehuset. 

10. Du behøver ikke tygge maden for medløberne på din fløj. Giv dem omridset af din idé. Lad dem selv tænke den færdig og derved tro, de selv fandt på den. Det får dem til at kæmpe hårdere for den.

11. Lad være med at fremhæve folk på den modsatte fløj i et misforstået forsøg på at virke nobel. Lad være med at sige, at du respekterer Pelle Dragsteds forsøg på at nedfælde sine tanker i bogform. Det er en meningsløs indrømmelse, fjenden blot vil bruge mod dig senere.

12. Mange af de dumme ting, venstrefløjen siger, kan kvæles i vuggen, hvis de lider et svidende nederlag kort efter undfangelse. Lader man dem vokse sig stærke, kan de derimod blive umulige at slå ned. Venstreorienterede vurderer ikke idéer på deres merit. Hvis de gjorde, ville de ikke være venstreorienterede.

13. Oprethold en retorik om dig selv som det friske pust. Appellér til ungdommen med memes, shitposts og slang. Giv unge prominent status og anseelse i din bevægelse, hvis de vinder et drabeligt slag. Det gør dem til ikoner, andre unge ser op til, og inspirerer flere til at kæmpe for sagen.

14. Politik er kedeligt. Organisér ungdommen på vores fløj i spejderbevægelser. De får set landet, som det egentlig er, og lærer nyttige færdigheder. De ældre generationer vil respektere og sympatisere med dem, og de unge får indlejret den kedelige politik ind i en bredere social aktivitet.

15. Opmuntr de unge til at beskæftige sig med historie. Ikke filosofi, ikke jura og for Guds skyld ikke statskundskab! Historien viser os, hvad der er muligt. At selv fastgroende politiske regimer kan væltes af en lille gruppe målrettede ildsjæle. Statskundskab fylder dig blot med tilsyneladende lovmæssigheder. Statskundskab gør dig cucked.

16. Kend sandheden. Også den forbudte. Enhver tidsalder har tabuer, som ikke kan siges højt på torvet. Dit kendskab til sandheden kan guide dit angreb derhen, hvor fjendens position er svagest. Udstille afstanden mellem hvad de siger, og hvad de ufrivilligt afslører, at de selv tror. Det er stressende for vælgerne at støtte kandidater, der gang på gang udstilles som fakes.

17. Glem abstraktionerne. Hvis du som højreorienteret har travlt med at uddele lussinger til ”nationalkonservatismen” eller ”liberalismen”, er det på høje tid at fjerne pistolløbet fra din fod. Det sande skel står mellem den levende og den døde borgerlighed, ikke mellem konservative og liberale. Vores side skal herske og regere, de andre skal ikke – det er hele formålet med politik.

18. Endelig må vi ikke glemme, hvad venstrefløjen er. Den lader, som om den er svag, når den i virkeligheden er stærk. Holder dig nede med frygt, til du ikke længere kan se klart. Tyranniserer dig, i et omfang hvor det er dig, der er forkert på den, når du genkender den som tyran. Du skal se den, som den gerne vil se sig selv – fuld af inklusion, tolerance, diversitet og forståelse. Stop så med at insistere på at ville leve i fred! For ellers ...

Således Machiavellis pointer, som vi udelukkende beskæftigede os med af historisk interesse. I dag kan vi glæde os over, at politik er langt mere oplyst og rationelt end i gamle dage. At vi er kommet et rarere sted hen, hvor ingen af fløjene bruger beskidte kneb for at få deres dagsorden igennem, og at der ikke længere er grund til at tænke, at målet helliger meme’erne.