Maj er overflodens måned. Den blomstrer ikke, den eksploderer. Overalt trænger pragten sig på: rododendronplantens blomstertunge klaser mod mørkegrønt løv, syrenernes duft der bølger i luften som en uimodståelig bejlen, guldregnen der hænger sine prangende, gule klaser over alt, hvad den kan nå.
Der er noget fyrstelig ødselt over denne blomstring, noget, der synes at trodse enhver fornuftig forklaring. Hvorfor så mange arter? Hvorfor denne overflod?












