Bilproducenten Nissan har netop accepteret at tilbagerulle en række af dets DEI-projekter. DEI er en forkortelse for begreberne diversitet, lighed og inklusion, der som en steppebrand jog igennem alle USA's institutioner efter Black Lives Matter-optøjerne i 2020.
Men som i stigende grad er kommet under beskydning for at signalere en slags maoistisk kulturrevolution.
Med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus er der udsigt til massefyringer inden for den statslige del af DEI-bureaukratiet, men opgøret har allerede længe været i gang på græsrodsniveau og i forhold til private virksomheder.
Konservativ forbrugerboykot er i de sidste par år blevet et fænomen, man må tage alvorligt, og Nissan er blot det seneste af en lang række eksempler på firmaer, der stempler ud af kulturkrigen og opgiver ”woke-kapitalismen”.