En af mine døtre spurgte mig engang, hvad det vil sige at være radikal. Jeg forklarede hende uden megen omsvøb, hvad jeg mente det var. Hun lyttede opmærksomt, hvorpå hun vendte tilbage til netavisen med ordene: ”Så synes jeg virkelig, det er godt, at vi skal have afradikalisering i skolerne”.
Ak, var det bare så vel. Radikalismen er en vedholdende samfundsforandrende stræben, som har haft mange skikkelser, men som altid præsenterer sig som en art kritisk-destruktiv, men også kreativ-konstruktiv kraft, der tjener frihed, fornuft og fremskridt.
Radikalismens kritik kan gå i mange retninger, men den har sit navn, fordi den går efter det borgerlige samfunds rod (radix), dvs. efter vores mest basale ideer om, hvad der er sandt og falsk, godt og ondt, smukt og hæsligt.
