Tro er i sin grundform passiv, men når en far bærer den for sine børn, bliver den en kraft, der opmuntrer børnene til at udforske verden på ny. ”Jeg tror på dig”, kan være rettet mod fremtiden eller efter en svær tid. Troende kan arbejde i et tidsvakuum, mellem noget som er og noget, vi tror på, vil komme i fremtiden. Troen kan også være støttende i nuet gennem tillid og opmuntring, der inspirerer børnene til at tro på sig selv. En troende far er en, der har tillid til sine børns evner og potentiale.
Men troen starter ikke med verdensmester eller astronautdrømme, den starter i det små. Jeg har tiltro til du selv kan smøre din madpakke, selv hælde mælken op i glasset osv. For skal tro en dag kunne bære store drømme, skal byggestenene være lagt i hverdagen.
