I sidste uge havde jeg den fornøjelse at forestå en diskussion om manderollen og forholdet mellem de to biologiske køn i dag. Det fandt sted på Frihedens Station den 14. juni på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Panelet bestod af Oskar Degn, Frederik Lønborg, Emil Salzer og Mike Bruun-Lander.
De repræsenterer i mine øjne en ny tendens: at drenge og yngre mænd er begyndt at sige fra - de gider ikke feministernes diktat længere.
Vi kan måske kalde dem for Generation Alfa.
Generation Alfa vil gerne frem til en rimelig og afbalanceret fornuftskultur i stedet for den skingre, affektive woke-kultur, som hersker nu, ikke mindst i medier og akademia. Det giver håb for fremtiden.
Kontrast har lavet dette sammendrag på 5 min., som indrammer diskussionen.
Du kan høre hele seancen her.
Tag godt imod de unge mænd!