Klokken er 08.00 om morgenen. Det er 1. maj, og der er ingen mennesker her… endnu.
Det minder om starten på en koncert, hvor teenagere stormer mod scenen for at stå så tæt på deres guddommelige idol som muligt - men her er det ikke popstjerner, de flokkes om. Det er Karl Marx, gamle ideologiske fantasier og kærligheden til dem selv. Marxisterne og fagforeningskrigernes vinterhi er endelig forbi. De vælter ud i solen for at fejre sig selv og deres forestilling om arbejderklassens urokkelige fællesskab.