Kommentar

26.07.24

Premium

Blødhedsmagten er over os

Landets kommunalpolitikere føler sig chikaneret af borgerne. Politikernes oplevelser går fra ”skræmmende” til ”meget skræmmende”, skriver Marianne Stidsen. Grænsen mellem klokkeklar kriminalitet og latterlige bagateller udvandes på alle områder. For eksempel når ”seksuel chikane” nu kan betyde et tilfældigt blik eller en sød kommentar i supermarkedet. Eller når voldtægt både kan betyde overfald af en sagesløs fremmed kvinde i en mørk kælder og helt almindelig sex mellem to mennesker, der har lagt sig frivilligt i ske sammen.

Kommunernes Landsforening har netop lavet en undersøgelse, der viser, at mange af landets borgmestre og kommunalpolitikere føler sig chikaneret af borgerne. Det generelle billede er, at politikernes oplevelser går fra ”skræmmende” til ”meget skræmmende”.

Man kan ikke lade være med at tænke på alle de ”undersøgelser” (gåseøjnene er bevidste), der de senere år er lavet, som skal vise, hvor skræmte og chikanerede magtpersoner føler sig over helt almindelige menneskers tilstedeværelse.

Jeg husker f.eks. for nogle år siden, hvor det var politikerne på Christiansborg – de pr. definition 179 mest magtfulde mennesker i Danmark – der jamrede og klynkede over alle de ”hadbeskeder” der flød ind over tærsklen til deres indbakke samt diverse SoMe-konti – som de åbenbart brugte oceaner af tid på at sidde og gennemtærske. Der var ikke den lille uskyldige latrinære metafor, der ikke kunne blæses op til en nær-døden-oplevelse.

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Hvorfor blive medlem og betale? Fordi det er medlemmerne, der betaler for indholdet.
Vi har gjort det så billigt, at alle kan være med.

Kontrast stræber efter at blive:

Dit borgerlige anker i en woke tid

En autentisk borgerlig stemme

En borgerlige modvægt

Debat med bid, vid og humor

Dit borgerlige fællesskab