Hvad er vores modstandere blandt vores egne klar til at gøre? Ikke meget, spår jeg på trods af al drabelighed.
Jeg må være enten naiv eller realist inden for min egen lejr. I hvert fald er det min faste overbevisning, at Europas skæbne vil blive afklaret til europæernes klare fordel, og at denne generhvervelse af vores soleklare ejendom vil ske uden så voldsomme sværdslag, at vi bogstaveligt går i struben på hinanden og vil forbyde ”den anden” at deltage i den offentlige debat.
Svært at acceptere fri udveksling af ideer
Jeg kom til at tænke på dette, da jeg i det digitale tidsskrift europeanconservative.com kunne læse om en meget uvenlig tysker, Stephan Kramer, der ikke synes at sky nogen midler for at intimidere Alternativ für Deutschland (AfD), et lovligt politisk parti, som Stephan Kramer vist egentlig helst så forbudt, idet AfD tillader sig at være imod Tysklands nuværende udlændingepolitik.
Vi må se, hvad sagen ender med, forhåbentlig, at Stephan Kramer tænderskærende må acceptere dissens, men det er ikke mit principielle anliggende her.
Utopister og realister
Det er i stedet os selv, både ”dem og os”, som altså er utopister som dem eller realister som os. Jeg taler med andre ord udelukkende om os selv, om europæerne, og om den voldsomme uenighed, der er på tværs af os, og hvor store dele af de europæiske eliter er gået til utopisterne, hvilket efterlader realisterne med en alvorlig mangel på intellektuel kraft og i sidste ende politisk og økonomisk magt.
Sagen er, at denne kamp overhovedet er opstået, fordi europæerne på mange gode måder er blevet blide som lam sammenlignet med tidligere. Ja, jeg ved godt, at vores oprindelige instinkter lynhurtigt kan genopvækkes, se bare på Anden Verdenskrig, men der er vitterligt sket noget hen over århundrederne og netop især med europæerne, er mit bud. Her skal vi have en professor til hjælp, og han hedder Steven Pinker og har akkreditiverne i orden som mangeårig fastansat ved Harvard University.
Vores tilgivende og fordragelige side
I 2011 udkom Steven Pinkers bog The Better Angels of Our Nature, der med statistiske data konkluderer, at mennesket generelt set er blevet langt mere fredeligt hen over historiens lange span, og at dette bl.a. skyldes en højere grad af indfølingsevne, selvkontrol, moralsk sans og brug af fornuften.
Steven Pinker skal ikke nyde noget, og han har derfor aldrig bevæget sig ud i de farvande, hvor man på baggrund af data kan finde på at påstå, at forskellige etniske grupper i snit er i stand til forskellige ting. Dén diskussion behøver vi heldigvis ikke at tage lige nu, hvor det alene handler om, hvorvidt vi europæere vil fare så uforsonligt i totterne på hinanden, at det bliver rigtigt grimt.
På den anden side er konsekvenserne af masseindvandringen fra Den Tredje Verden så åbenlyst vanvittige, at det i stigende grad ikke står til diskussion hos europæerne, heller ikke selv om alt for mange eliter ikke har set deres mene, mene, tekel (skriften, red.) på væggen.
Både de europæere og vi europæere skal være glade for, at i hvert fald europæerne har nået til stadiet, hvor ”The Better Angels of Our Nature”, vores tilgivende og fordragelige side, normalt altid trumfer det rå behov for hævn, som ofte er så menneskeligt.
Jeg er personligt meget glad for, at udviklingen er gået den vej.
