Premium

Hvem bestemmer, om vi må lytte til russisk musik?

Kreml har længe anvendt populære kunstnere som en del af sin nationale fortælling. Men når Vesten reagerer ved at udelukke og sanktionere russiske kunstnere, bør vi spørge os selv: Hvem bestemmer egentlig grænsen mellem sanktioner og censur?

Del

Som så mange andre, unge som ældre, gør jeg brug af verdens største streamingtjeneste Spotify, når jeg skal have sat lyd på min hverdag. For nylig gjorde en af mine danske bekendte mig opmærksom på, at han ikke længere kunne lytte til et af hans favoritbands Lyube på Spotify.

Og rigtig nok. Går man i dag ind på Spotify og søger efter nogle af de mest populære nutidige kunstnere fra Rusland, er der ikke længere noget at lytte til.

I 2024 begyndte Spotify at fjerne kunstnere som Lyube, Grigory Leps, Oleg Gazmanov, Shaman og Polina Gagarina på streamingtjenesten. Og i dag kan deres sange ikke afspilles, og kunstnerprofilerne er i flere tilfælde fjernet.

Hvem sætter grænsen mellem sanktioner og censur
Flere af kunstnerne er optaget på EU's sanktionsliste efter 2022, alle på samme baggrund: EU har vurderet, at de optræder med patriotiske sange og aktivt støtter den russiske stats krigsførelse.

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Allerede medlem? Log ind her.

Månedlig betaling

Pris per måned

Årlig betaling

Pris per år

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab