Kære Venstre-folk. Jeg ønsker ikke at svine jer til i denne lille klumme. Tværtimod. Jeg vil bare gerne have jer ”hjem” igen. Vil I ikke nok kigge ned til jeres rødder? Og finde hjem?
Da jeg var ung, var jeg politisk aktiv. I min gymnasieungdom var jeg en stolt, liberal ung mand. Jeg var med i Venstres Ungdoms hovedbestyrelse, imens Lars Løkke Rasmussen var formand for VU.
Jeg sad i byrådet for Venstre i Ølstykke, imens Uffe Ellemann var leder af partiet – og den var ”hjemme”. Og så videre.
Siden har jeg ikke rigtig været involveret i politik. Jeg valgte at arbejde som journalist i stedet for. En sjælden fugleart – en højreorienteret journalist. Jeg var imidlertid primært sportsjournalist, så jeg klarede mig i branchen alligevel.
Til sagen: Hvor er det Venstre, jeg var medlem af for 30 år siden?
Billedlig talt: Jeg var flammende liberalist (1989 og alt det der), og så forlod jeg manegen for at hellige mig job, kone, børn, frivilligt arbejde og så videre. Og da jeg så kiggede ind i politik igen, så var mit Venstre forsvundet.
Eller: Mit Venstre havde forladt det sted, hvor jeg forlod det.
De solide lokale Venstre
Mit Venstre var formanden og sekretæren for den lokale partiforening i Ølstykke, Svend & Ebba. Mit Venstre var den tidligere borgmester i byen, Hans-Erik Nielsen. Det var gode, solide medlemmer af lokalsamfundet.
De troede på værdien af hårdt arbejde, og de ønskede frihed for Loke såvel som for Thor. Hvis de havde været her endnu, så ville de have slugt Niels Krause-Kjærs fine bog Uden for Uden.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan Hans-Erik og Svend og Ebba havde set på, at Venstre havde afskaffet St. Bededag. Og hvis jeg havde sagt til dem, at det endda skete uden at sige noget om det før valget, så havde de slet ikke troet på mig.
Sådan noget gjorde Venstre ikke. Hvis de havde set, at Venstre ikke bare havde stemt for Koranloven, men nu også insisterede på, at den skulle fastholdes, hvis der kom borgerligt flertal, så havde vi ikke fået Ebbas altid lækre dessert.
By-Venstres svigt
Det nye By-Venstres svigt af landbruget og kamp for CO2-afgifter og så videre – det havde jeg slet ikke turde nævne for mine gamle kampfæller i Venstre.
I min tid i Venstres Ungdom var jeg blandt andre sammen med Jan E. Jørgensen. Derfor valgte jeg på et tidspunkt at købe hans bog: ”En ægte liberal”. Her var der da en smule af det, jeg kunne huske. Desværre ikke nok. Men dog lidt.
Men da så Koranloven kom, og jeg så Jan E. Jørgensen forsvare den, så kunne jeg ikke lade være med at spørge ham om, hvad det dog var for noget – med et par henvisninger til hans bog.
Han svarede mig høfligt (og tak for det), men der var intet af det, der gav nogen mening, hvis jeg så tilbage på det Venstre, vi begge var en del af engang, og som var hele Venstre engang.
Den gode gamle med frøen og det kogende vand er måske et fint billede på Venstre, tror jeg. Jeg kan se det, fordi jeg har været væk. Der er – i øvrigt indledende med Anders Fogh Rasmussen – sket et helt ufatteligt skred væk fra de værdier, der var Venstres engang.
Skridt for skridt for skridt. Måske umærkeligt for alle dem, der er i partiet – men som et uvirkeligt lavineskred for os, der kigger på fra lang afstand. For noget tid siden sad jeg målløs og så på et folketingsmedlem fra Venstre, der ikke ville sige, hvor mange køn der er.
Venstre er ved at dø
Mads Fuglede er nok den, der har sat bedst ord på, at Venstre ikke er det parti, han meldte sig ind i for 35 år siden. Jeg forstår ham. Men fordi jeg har en fortid i det lokale Venstre, så har jeg stadig et fromt og måske naivt ønske: Kom dog tilbage, Venstre-folk. Det borgerlige Danmark har brug for jer.
Christian Egander Skovs forrige bog om Borgerlig Krise beskriver meget fint, at det borgerlige har brug for både det konservative og det liberale og det folkelige/populistiske. Lige nu er Venstre ingen af delene.
Det er – særligt for mig personligt men vel for alle med interesse for det danske samfunds historie – smerteligt at opleve, hvordan partiet og bevægelsen Venstre er ved at dø. Både nationalt og lokalt.
Og for en god ordens skyld: Selve det helt uvirkelige og monumentale svigt af jeres vælgere, da I gik med i en socialdemokratisk regering, er næsten ubærligt, men hvis vi nu vælger at se helt bort fra det.
Og det vil jeg opfordre alle borgerlige til at gøre, faktisk. Og så sige til Venstre: Find nu jeres indre Venstremand og -kvinde frem igen, så vi kan skabe en sund og borgerlig fremtid for Danmark.
Jeg er lige ved at sige som Danseorkestret: Kom tilbage igen – men jeg kan ikke længere få mig selv til at synge resten af teksten.
