Må man være sin borgerlighed bekendt? Eller skal man helst pakke den ind i syv lag woke, før den kan gå an på de bonede gulve?
Det synes efterhånden at være et presserende spørgsmål til den såkaldt borgerlige presse. I hvert fald hvis man skal tro dens efterhånden talløse artikler, hvor borgerlige mennesker i en uendelighed beskyldes for at ”flirte med det yderste højre”, blot fordi de ikke fornægter deres egen borgerlighed, men står ved den.













