Det siger sig selv, at når man foreslår et eller andet skørt initiativ – for eksempel det nyeste fra Mernild og Kaas om, at vi skal have personlige CO2-kvoter – kan man kun argumentere for sådan nogle samfundsødelæggende tiltag, hvis man tror, det handler om at redde planeten.
Hvis man er overbevist om, at alternativet er jordens undergang.
Så snart vi alle accepterer, at klimaudfordringen først og fremmest er en overskuelig økonomisk udfordring, åbner vi op for en fornuftig diskussion om, hvad klimaændringerne koster sammenlignet med, hvad den grønne omstilling koster. På den måde kan vi undgå mange dyre og skadelige tiltag.
Klimaforandringer er langt nede af listen
Klimaændringerne er langt nede på listen over verdens udfordringer og udgør reelt set kun en økonomisk udfordring, som vil gøre os en smule mindre velstående om 100 år, hvor vi i forvejen forventes at være 5-10 gange rigere.
"På grund af klimaændringerne vil vi i år 2100 kun være 434 % rigere mod i stedet for 450% rigere". Sådan skriver Bjørn Lomborg i en ganske fremragende artikel om emnet.
Den amerikanske regering har for nylig offentliggjort sin første vurdering af globale katastroferisici (Global Catastrophic Risk Assessment | RAND) bestilt af Kongressen. Rapporten giver et indblik i de mest betydningsfulde trusler mod menneskeheden, og den præsenterer nogle vigtige konklusioner.
Roger Pielke Jr. gennemgår i sin fortrinlige blog en ny rapport fra den amerikanske regering. Han skriver i sin konklusion:
”Rapporten er et fremragende udgangspunkt for en fortsat diskussion om katastroferisici, og hvordan vi bedre kan forberede os på dem. Den fortæller os, at det, vi fokuserer på, måske ikke er der, vi finder de største risici.”
Klima er nummer seks
I rapporten har man udvalgt seks områder, hvor man vil undersøge trusselsniveauet. Klimaet er med på den liste.
Rapporten anerkender, at klimaforandringer har mange betydelige konsekvenser for mennesker og økosystemer, men de tilsvarende risici er lokale og regionale, ikke globale:
Rapporten anerkender også i et diplomatisk sprogbrug, at aktivister ofte karakteriserer klimaforandringer som en eksistentiel risiko, hvilket afspejler "subjektive værdier og verdensanskuelser" snarere end videnskabelige vurderinger af reelle risici.
Der er ifølge rapporten ikke belæg for at påstå, at klimaet er en eksistentiel trussel hverken her og nu eller på 100 års sigt.
Både NGO'ere og visse statsledere puster problemet op
Jeg hører jævnligt, når jeg taler om klimaændringer, som en eksistentiel trussel, at "det er der jo ingen, der påstår”
Jo, der er en bred gruppe af internationale NGO'er, der påstår sådan noget. Og disse påstande kommer også fra statsledere rundt omkring i verden.
I denne video har jeg samlet nogle udsagn fra forskellige statsledere, og samtidig har jeg også vist, at klimaforskere – hvoraf nogle er velkendte fra medierne – tager afstand fra idéen om klimaændringer som en eksistentiel trussel.
Så sov roligt om natten, flyv hvorhen du vil, få flere børn og spis alt det kød, du har lyst til. Jorden går ikke under af den grund.
