Jeg har fået en hjerneskade. Det må frem nu, og den har jeg fået, fordi jeg er så håbløs til at forstå penge. Så enkelt kan det siges. Det er den frygtelige sandhed.
Det er ikke en hjerneskade i medicinsk forstand. Et væskende sår har sat sig på selvværd og livsduelighed. Jeg er narcissist, men min narcissisme er paradoksal, for den har fjernet mig fra mennesker. Mine ufravigelige krav på fokus har så absolut revet lysene fra mig. Det efterlader mig alene.