Pling! Jeg modtager på min mobiltelefon følgende besked fra Frelsens Hær:

”Julehjælp på rekordniveau. De fleste af os spiser for meget i julen, men der er familier, som ikke ved, hvad de skal spise. Ingen skal sidde med en tom tallerken juleaften! Støt Frelsens Hærs julehjælp med 200 kr., så vi sammen kan sikre julen for alle. Besvar denne sms med JULEMAD. God jul! Frelsens Hær”.

Hvor de har opsnappet mit nummer fra, aner jeg ikke. ”Julehjælp på rekordniveau”. Det lyder mærkeligt. Er det moderne, velfærdssocialistisk nysprog? Forstår det ikke. Nogle danske familier – har ikke noget at spise i julen? Hvem? Hvor mange? Dokumentation? Tom tallerken? Charles Dickens. Oliver Twist. Sult. Kummer. Underklasse. Dagens Danmark. Vi spiser for meget i julen? Hvem vi? Vi skal sammen sikre julen for alle. Os? Eller staten? Mig? Skal jeg betale 200 kroner? Skriv: JULEMAD. Send flere penge. 1217. God jul!

Jeg er forvirret. Giver regelmæssigt penge til Ukraine. Men jeg giver ikke til Gaza (Hamas). Skal jeg nu give 200 kroner til Frelsens Hær? 200 kroner til familier i Danmark, så de ikke sulter juleaften.

Firedobling af julehjælp
Der var et eller andet… Nå, nu husker jeg det. Den der artikel, jeg læste i DR nyheder i forgårs (15/12). Jeg forsøger at finde artiklen igen. Scroller og scroller på mobilen (en hæslig vane, jeg har fået). Der var den: ”Julehjælp til udsatte familier firedobles efter rekordmange ansøgninger”. Hvad er nu det? Hvad stod der? ”Der gives nu 25,7 millioner kroner til organisationer, der uddeler julehjælp.” Hvem giver? Skal jeg give noget? Jeg læser:

”Der er fortsat flere udsatte familier, der ansøger om julehjælp. Derfor har et politisk flertal forhøjet puljen, til de organisationer der uddeler julehjælpen, med 20 millioner kroner. Der gives nu 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb på 5,7 millioner.”

Udsatte familier. Hvilke familier? Familier uden overførselsindkomster? Arbejdsløse? Misbrugere? Hjemløse? Sultende familier? ”Økonomisk pressede familier”, hedder det et sted. ”Økonomisk trængte familier” et andet sted. ”Pressede familier i tusindvis” et tredje sted. Hvad betyder det mere konkret?

Og disse familier kan ansøge om julehjælp? Hvilke kriterier benyttes for at vurdere, om de er værdigt trængende? Eller skal man blot – ansøge? Hvem vurderer ansøgningerne? Hvilke kvalifikationer har de for at vurdere ansøgningerne? ”Danskerne søger om støtte i rekordtal.” ”Flere ønsker julehjælp.” Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) udtaler: ”Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul.”

Flere udsatte familier kan holde en god jul. Det lyder meget sympatisk, men det er jo heller ikke Sophies penge. Det er skatteborgernes penge – eftersom ”there’s no such thing as a free lunch”, som den amerikanske økonom Milton Friedman yndede at udtrykke det. Der sendes ressourcer til familier, der ansøger om støtte. Som siger, de er trængende. Og videre: ”Derfor er jeg rigtig glad for, at der er bred enighed i Folketinget om at forhøje puljen”.

Der oplyses så, at julehjælpen er tiltænkt (tiltænkt!?) ”familier med børn under 18 år, som lever på overførselsindkomst eller har en meget lav indkomst”. Hvilken type overførselsindkomst? ELLER meget lav indkomst? Hvor lav indkomst? Nå, men videre:

”Julehjælpen består som regel af et pengebeløb eller gavekort til indkøb af eksempelvis gaver, madvarer og andre af julens indkøb. Ud over den økonomiske støtte kan julehjælpen også omfatte donationer af tøj, legetøj og andre nødvendigheder.”

Og hvem uddeler så? Det er ”blandt andet organisationer som Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen”.

Udsatte familier
Hvad er en udsat familie. Jeg skynder mig at spørge ”Chat GPT”, som snyderiske studerende har lært mig at stifte bekendtskab med (de får Chat bots til at skrive deres opgaver). Hm, igen disse overfladiske formuleringer, der altid får mig til at tænke på velfærdssocialistisk Newspeak:

”En udsat familie er en familie, der oplever betydelige udfordringer, som kan påvirke deres trivsel, sammenhold og muligheder for at leve et stabilt og velfungerende liv. Disse udfordringer kan være sociale, økonomiske eller sundhedsmæssige og kan medføre, at familien har brug for støtte fra det sociale system eller andre hjælpeinstanser.”

Altså igen nogen, det er synd for. Og som vi andre skal hjælpe. Af mange, forskellige grunde. Det kan være (fortsætter Chat GPT)…. økonomiske vanskeligheder, sociale problemer, sundhedsproblemer, misbrug/afhængighed, omsorgssvigt, arbejdsløshed – und so weiter. Kort sagt: De er samspilsramte. Ingen af dem kan gøre for noget som helst. De er stakkels ofre. Nogen har gjort dem fortræd. Nogen har sat dem – skakmat. Og de skal hjælpes for Guds skyld!

Nanna – en ’scavenger’
Nu kender jeg tilfældigvis – her i min by – en modtager af alle disse humanitære goder fra gode, humanitære hjælpeorganisationer. Og, wauw, hvor er der dog mange, selvom jeg bor i en lille provinsby! Lad mig give denne person pseudonymet Nanna. Nanna er 62 år og er førtidspensionist pga. en psykisk diagnose. Hun bor alene i et rækkehus.

Nanna har en nettoindkomst på 14.500. Herudover får hun boligstøtte på 4000/md., hvilket gør, at hun reelt kun betaler 1000 kr. i husleje hver måned. Dermed bliver hendes rådighedsbeløb på 13.500 pr. måned. Men måske skal man lige fratrække noget strøm, vand og varme. Lad os så sige: 13.000.

Nanna har så at sige specialiseret sig i at få fat i alle de gratis goder, der uddeles i byen, herunder naturligvis julehjælpen. Hun har ansøgt, og fået tildelt, julehjælp i år (som hun får det tildelt hvert år). Hun har allerede været til julefrokost for byens udsatte i idrætshallen. Hun fik sig desuden en gratis julefrokost i Varmestuen. Hun spiser hver dag gratis aftensmad på Frelsens Hær eller i Varmestuen. Sin frokost får hun på Den blå svale, hvor hun tillige kan få gratis biografbilletter. Og, ja, så er der alle de gratis (eller næsten gratis) goder, hun kan få gennem foreningen Sind. Men her skal hun dog betale for kaffen (og den er sgu dyr!).

Fortæl Nanna, at noget bliver uddelt gratis – og hun er der med det samme! Hun udviser ingen taknemmelighed. Nej, hun føler nærmere, hun er i sin gode ret til at modtage så meget som overhovedet muligt. Og hun har ikke den mindste dårlige samvittighed over grådigt at tage af dette gavebord, selvom hun har en relativt god indkomst – og de gratis glæder måske burde gå til mere værdigt trængende end hende.

HVORFOR – er det altid synd for?
Jeg synes, det er flot, at den danske stat tager sig så godt af sine borgere. Bortset fra Hus Forbi sælgere/tiggere ser man meget sjældent tiggere i Danmark. Tager man til Bremen og Hamborg kan man få et helt chok. Jeg er i det hele taget en stolt, dansk statsborger, taknemmelig for at bo i dette dejlige land.

Meeeen… bliver vi ikke nogle gange lidt for venlige og ukritiske? Hvorfor skal det altid være synd for nogen? Hvorfor skal folk søllegøres i vort samfund? Hvorfor skal det kunne betale sig at søllegøre sig selv?