”I sidste uge skrev du om stoisk tilgang til livet; i denne uge springer du pludselig ud som ansat i et nyt, politisk parti. Kunne du ikke lave en artikel om, hvordan de to ting hænger sammen”, spurgte min redaktør mig forleden.
Og jo – det vil da jeg meget gerne. Set fra mit lille hjørne af verden, så er de to ting nemlig slet ikke så modsætningsfyldte, som det umiddelbart kunne se ud, men burde være betingede af hinanden.
Med en let omskrivning af Platon så skal filosoffer være konger og konger filosoffer, for så ville politik i højere grad blive ført ud fra en universel forståelse af den menneskelige natur fremfor være resultatet af smålighed, magtsyge eller – værre endnu - misforstået godhed og systemisk omklamring.
