Putin advarer Macron og minder ham om Napoleons fejlslagne togt i Rusland. Vi kan melde tilbage, at da Muren væltede i 1989, var Sovjet på tvangsauktion. Havde Vesten dengang besluttet sig for nyse på Kreml, ville tårnene styrte. Det gjorde vi ikke. Vi lod Jeltsin rable. Fra en damp af vodka opdagede han Putin og satte ham i spidsen for sine frygtede efterretningstjenester. Resten er historie.
Nu forkynder Putin fromt, at Rusland skam angreb Ukraine i selvforsvar. Invasionen var fremprovokeret af Zelenskyjs drømme om NATO. Lad os lige genkalde Warszawapagten. Den blev dannet i 1955 i Warszawa af Sovjetunionen, og Polen var det første gidsel. Hovedstaden blev tvunget til lydighed og lagde ufrivilligt navn til hele alliancen, der var placeret eksplosivt midt i Europa.
Warszawapagten omfattede Bulgarien, Albanien, Tjekkoslovakiet, DDR, Ungarn, Rumænien og Polen. Den var en akut trussel mod verdensfreden. Allerede året efter oprettelsen, stormede sovjetiske styrker Ungarn. I Budapest var den russiske besættelsesmagt presset af kupforsøg, og hovedkontoret greb hurtigt ind med maksimet om at ”beskytte den socialistiske orden” Ungarn og hjælpe regeringen til orden.
Brezjnev-doktrinen: "Socialisme kan ikke rulles tilbage" gjorde sig gældende, da KGB satte en militær aktion i værk, der knuste de folkelige protester i Prag i 1968. Præsident Alexander Dubcek var kommet lidt for godt i gang med sine ønsker om løsrivelse fra Sovjetunionens dominans. Med en pistol for tindingen underskrev han Moskvaprotokollen med utvetydig ordre på ikke igen at svigte socialisme.
Når det hele strander i ord
Eugéne Ionescos surrealistiske teaterstykke ”Næsehornet” fra 1959 handler om Budapests fald i 1956. Et næsehorn buldrer ud af det blå ind i en landsby. Alt skælver, og de bekymrede borgere går til kaffemøde. Havde dyret et eller to horn? Var det et afrikansk næsehorn? Er det hele indbildning? Har katastrofen overhovedet fundet sted?
De forholder sig på ingen måde til det, der rent faktisk er passeret. Det hele strander i ord, og imens vokser horn ud af ansigterne. Når debatten ikke udvikler andet end tågebanke, slukker den lysene. Den dæmoniserer sine aktører. Den intellektuelle elite paralyseres af egen ubeslutsomhed og forvandler sig til inden længe til det dyr, de modsætter sig.
Europa trak sig dengang i Ungarn. Det var for tæt på afslutningen af anden verdenskrig. Ingen ønskede en ny nedsmeltning. I 1968 var den kolde krig godt i gang. Marxisme triumferede på universiteterne ikke mindst i Frankrig og i Danmark. Venstrefløjene magtede ikke at finde ståsted i et samstemmende modspil på Sovjets fremfærd.
Kreml fik frit spil til komplet at kontrollere Prag helt frem til 1991. Og hvor var modsvaret fra Europa mod Jeltsin, da han i 1999 sendte ballistiske missiler mod Grosnij i Tjetjenien? Det er den glemte krig.
Opgøret på højrefløjen i dag må ikke forvitre i sofisteri. Så bliver den ufarlig og løber ud i sandet. Der er ingen gråzoner. Det er meget enkelt. Næsehornet findes. Putin er en koldt kalkulerende massemorder. Han er kriminelt i gang med at knuse Ukraine. Længere er den ikke.
Selv Gud havde kun 10
Den Kolde Krig var en afskrækkelsespolitik imellem Øst og Vest. For tiden intimiderer Donald Trump Europa fra at konkurrere med USA. Trump vil vise sine vælgere, at han ikke lader sig kommandere af interesser, der i deres øjne er uamerikanske. Vi skal på intet tidspunkt føle os sikre i sadlen. Vi skal famle i kronisk uro. Han har en fest med at se os klatre på væggene, når han blæser formaninger ud i gulvplankerne.
Det skal vi ikke lade os gå på af. Det er ikke første gang, at en amerikansk præsident kaster kaos af sig. Det er nok værd at huske på i disse rumsterende tider. Præsident Woodrow Wilson blandede sig skæbnesvangert som fredsmægler efter første verdenskrig. Han ankom til Versailles med sine berygtede 14 punkter. De skulle etablere en ny verdensorden. Den franske premiereminister Clemenceau råbte rasende; ”Selv Gud havde kun 10!”.
Hverken Frankrig eller England var glade for den amerikanske præsidents naivt idealistiske ønske om ”en fred uden sejrherrer”. Og han forlangte samtidig ikke så lidt fra de allierede. Begge flanker blev påført drastiske krav på nedrustning og russerne skulle have lov til at vælge egen regering uden udenlandsk indblanding, så bolsjevikkerne kunne sætte sig på magten.
Som bekendt gik Woodrow Wilsons drøm om 'verdensfreden' aldrig i opfyldelse. Tyskland blev i stedet ved Versailles-traktaten påført at betale en astronomisk krigsskadeerstatning, borgerkrigen fortsatte i Rusland, og folkenes selvbestemmelse blev amputeret i Folkeforbundet, som USA aldrig blev medlem af.
Ukraine er blevet besat af Rusland. Rusland er ikke blevet angrebet af Vesten. Det er en ret afgørende forskel. Det kan vi aldrig acceptere. Vi skal ikke danse efter Putins Stalinorgel, og vi må aldrig blive Kalashnikovs klakører.
