Man må håbe, at KVINFO, Sex & Samfund, Amnesty International og andre på den yderste woke-fløj nød Kvindernes Kampdag i år. For toget er tydeligvis ved at være kørt for dem. Fornuftens og retfærdighedens stemme bruser mere og mere frem. Og den bruser frem fra alle de struber, man har forsøgt at kvæle og tie ihjel siden 2017, hvor MeToo slog igennem og indledte et angreb så massivt på vores samfund, at vi skal et godt stykke tilbage i historien for at finde tilsvarende.
De unge drenge har sagt tydeligt og umisforståeligt fra. En ny undersøgelse viser, at ca. hver femte danske mand mellem 18 og 34 år mener, at ligestillingen er gået for vidt. Ikke nødvendigvis fordi de er imod reel ligestilling, men fordi de er imod det nye ’matriarkatets diktatur’, hvor kvinderne skal styre og tyrannisere alt og alle. Indtil det bliver afløst af det køns- og identitetsløse samfund, svarende til den klassiske marxismes klasseløse samfund. For det er det, der venter ude for enden af horisonten.
Otte nordfynske nosser
Senest har fire kvikke og modige gutter fra et gymnasium på Nordfyn stillet et borgerforslag, som jeg hermed skal opfordre stærkt til, man går ind og tilslutter sig.
"Mod en Balanceret Dialog: Vejen Fremad uden Woke Ideologi", hedder forslaget. Målet er, lyder det videre, ”at adressere og regulere anvendelsen af ’woke’-kultur og ideologi i offentlige institutioner og undervisningsmaterialer”. Det nærmere indhold i forslaget er gennemsigtighed i offentlige institutioner, samt et krav om, ”at alle offentlige institutioner udøver gennemsigtighed omkring anvendelsen af undervisningsmaterialer og programmer, der fremmer ’woke’-ideologier”. Hensigten er at ”sikre, at der tilbydes et balanceret perspektiv.”
De fire fyre stiller også – fornuftigt – krav om en decideret revision af undervisningsmaterialer. Konkret skal der etableres ”en uafhængig komité til at gennemgå og evaluere undervisningsmaterialer brugt i skoler og universiteter for at sikre, at de er fri for politisk bias og fremmer pluralisme og kritisk tænkning.”
Andre indholdselementer i forslaget er fremme af initiativer, ”der understøtter dialog og inklusion af alle samfundsgrupper, uden at nogen føler sig marginaliseret på grund af deres holdninger.” I forhold til udmøntningen i praksis nævnes oprettelsen af en tværsektoriel taskforce, som skal overvåge og vejlede implementeringen af forslaget og årlige rapporter til offentligheden om forslagets fremskridt og virkning.
Fornuft og klarsyn bærer friheden med sig
Man kan kun bakke op om de nordfynske drenge og give dem al den medvind, de fortjener. Det er vore dages frygtløse Royal Air Force-piloter og landsoldater, der her træder i karakter. Gudskelov ikke med fysiske våben i hånd, for det er ikke nødvendigt for at bekæmpe den i bund og grund feje besættelsesmagt, der i dag truer og har invaderet vores samfund. De behøver hverken nogen Spitfire eller noget maskingevær. Det eneste, de behøver, er fornuften og klarsynet til at se, hvor galt det er gået i vores del af verden. Samt nosserne – pardon my Danish – til at rette op på det.
Det har drengene. Og ikke kun dem fra Nordfyn. De findes overalt i vores samfund. Jeg kan se det i deres øjne, ikke mindst når jeg tager rundt i fængslerne og besøger alle dem, der er dømt efter den retsstatsstridige, woke-feministiske samtykkelov. De siger nok er nok. Og deres røst vil snart komme til at høres alle vegne fra Skagen til Gedser og fra Esbjerg til København.
Præcis lige som det skete i Irland for nylig, hvor premierminister Leo Varadkar beskæmmet måtte træde tilbage i forbindelse med et drivende valgnederlag i forbindelse med afstemningen om modernisering af en paragraf i landets forfatning, som viste sig ingen som helst klangbund at have i den brede irske befolkning. Noget tilsvarende ville givetvis ske, hvis der kom en folkeafstemning herhjemme om de nye woke-love, som er blevet tværet ud over vores land gennem de senere år – fra koranloven til samtykkeloven.
Det er en røst, som bærer foråret og friheden med sig. Så snart vil vi forhåbentlig kunne tænde lys i vinduerne og gå med rank ryg og frimodigt sind gennem gaderne. Uden den paranoide frygt, som gennem de seneste år har sat sig som en væmmelig giftedderkop i vores hjerter og hjerner.
Bag den påtagede troskyldighedsmaske
De nye vinde kommer også denne gang fra USA, men nu i form af en liflig duft af frihed og forår, som vi har ventet længe på. Den foreløbige kulmination på den anden side af Atlanten var afsætningen af de queer-feministiske og intersektionalistiske rektorer fra to af de mest prestigefyldte såkaldt Ivy League-universiteter i USA: Harvard og University of Pennsylvania, mens MITs rektor hænger i stroppen.
Det, der fik det til at ske, var – som så ofte før – at den berømte dråbe til sidst fik bægeret til at flyde over. Indtil da havde ikke mindst jødiske intellektuelle støttet den revolutionære woke-bevægelse – der inkluderer såvel kritiske raceteoretikere som identitetspolitiske nyfeminister og LGBT+-aktivister.
Men med 7. oktober 2023 faldt der et slør fra deres øjne. Må man have lov at sige: et røgslør. Indtil da havde mange af dem nemlig støttet op om de nye social justice-bevægelser i den tro, at det, de stod for, var det, bevægelserne selv sagde, de stod for: kamp for retfærdighed, kamp for ligestilling, kamp for mangfoldighed, kamp mod diskrimination og kamp mod undertrykkelse, det være sig på grund af køn, etnicitet, seksualitet eller handicap. Pludselig trådte deres sande væsen imidlertid frem bag den sødladne, påtagede troskyldighedsmaske.
Væsenet viste sig at afsløre det præcis modsatte af det, det gav sig ud for at være: totalitær ensretning, brutal kadaverdisciplin, inhuman behandling af alle, der ikke passede ind i den nye ligning, det nye køns- og identitetsløse utopia, som ventede ude for enden af den revolution, jeg ikke selv tøver med at kalde voldelig. Skønt blodet snarere er flydt indvendigt end udvendigt i form af ødelagte og smadrede liv. Det fik blandt andre en ung løve og Trump-støtte som Christopher Rufo op på barrikaderne. Og han udtænkte herefter det koncept, som foreløbig har ført til fyringen af universitetsrektorerne – og som uden tvivl også vil føre til andre markante indgreb i woke-regimet over there.
