I den danske udlændinge- og integrationsdebat bliver Canada ofte fremhævet som forbillede. Her virker systemet, siger man. Her lykkes integrationen. Her kommer flygtninge hurtigt i arbejde.
Men når man sammenligner de samme grupper – klassiske, regeringsstøttede flygtninge (GAR) i Canada og ikke-vestlige flygtninge i Danmark – ligner resultaterne hinanden mere, end fortællingen tilsiger.
Efter fem år ligger beskæftigelsen typisk omkring 50-60 pct. i Canada. I Danmark 40-50 pct.
Efter ti år konvergerer begge mod 50-65 pct. med vedvarende gab til majoritetsbefolkningen. Det kan man ikke ligefrem kalde nogen triumf for systemdesign.
Med en analogi fra sportens verden: Hvis dit yndlingshold taber år efter år, er det sjældent fordi stadionet mangler endnu en tribune. Årsagen er nok snarere, at spillet på banen ikke fungerer.
