Kommentar

28.10.24

Premium

Pas på, når venstrefløjen taler om retssikkerhed

Venstrefløjen har tømt ordet retsfølelse for mening og bruger nu ordet retssikkerhed på vegne af den anklagende i stedet for den anklagede. Aktuel sag vidner om, hvordan venstrefløjen kupper ord og institutioner. Marianne Stidsen skildrer de fortløbende konsekvenser af samtykkeloven.

De seneste uger har vi kunnet læse og høre om den såkaldte ”Emma-sag”. Emma var pigen, der i 2021 anmeldte en påstået voldtægt til politiet, uden at få sin sag igennem. Fordi politiet vurderede, der ikke var nok substans i den til en domfældelse. Men som det ofte er sket siden MeToo og nyfeminismen tog teten i midten af 00’erne, fortsatte Emma, støttet af ”superseje mennesker”, som hun siger, straks videre og klagede til Statsadvokaten. Hvor hun fik medhold i, at sagen skulle tages op.

Det bekræfter det forløb, som tidligere kriminalassistent Arne Woythal skrev om i en kronik i Politiken, og som jeg fået bekræftet fra kilder i politiet. Nemlig, at politiet efter feminismens ideologiske sejr i Justitsministeriet, anklagemyndigheden og domstolene lægges i benlås.

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab