Nogle historikere bliver mødt med faglig uenighed. Andre bliver mødt med, at de ganske enkelt ikke skal høres. Raymond Ibrahim tilhører den sidste kategori.

Den koptisk-amerikanske historiker har i mere end et årti skrevet om et af vor tids mest tabubelagte emner. Forfølgelsen af kristne i store dele af den muslimske verden og den historiske baggrund for konflikten mellem islam og kristenheden.

I mange vestlige akademiske miljøer reduceres denne historie ofte til forsimplede forklaringer. Man fremhæver pave Urban d. 2.'s korstogstale i 1095, en påstået aggressiv kristendom i højmiddelalderen, “misforståelser”, “socioøkonomiske spændinger” eller “koloniale” efterdønninger.

Ibrahim insisterer på noget mere grundlæggende. At religionen i sig selv har en betydning. At hellige tekster betyder noget. At historien betyder noget. Det er netop derfor, han er blevet kontroversiel.

Samtidig besidder han en sjælden formidlingsevne. Med lærdom og lethed fremstiller han historiske kilder og forklarer omfattende og komplekse begivenheder i en klar og analyserende form, der for læseren er både oplysende og underholdende.

Hans bøger udmærkes af høj faglig standard og læses af et stort publikum – men i universitetsverdenen er han for omstridt til at finde ansættelse. 

Tabubelagte kristenforfølgelser
Kristne er i dag verdens mest forfulgte religiøse gruppe. Alligevel behandles deres situation ofte som et randfænomen – noget, der høfligt kan nævnes, men sjældent diskuteres med den alvor og konsekvens, det fortjener.

Raymond Ibrahim har gjort det til sin opgave at dokumentere netop denne virkelighed. Hans arbejde retter sig især mod kristnes vilkår i muslimsk dominerede lande, hvor de ofte lever som udsatte og diskriminerede minoriteter; men også mod andre autoritære samfund som Nordkorea.

I 2011 begyndte Ibrahim at udgive en månedlig rapport ved tænketanken Gatestone Institute under overskriften Muslim Persecution of Christians. Her indsamlede og dokumenterede han systematisk kristenforfølgelser i den muslimske verden, i Kina og Nordkorea.

Rapporterne beskrev mord, voldelige overfald, afbrænding af kirker, hærværk mod kristen ejendom, juridisk diskrimination gennem blasfemi- og frafaldslove samt tvangskonverteringer og trusler knyttet til religiøs identitet.

Det samlede billede pegede på en kronisk og strukturel forfølgelse og på en påfaldende vestlig modvilje mod at tale åbent om problemet.

For i mange muslimsk dominerede lande er kristne udsat for et juridisk og kulturelt system, hvor de i praksis kun tolereres som andenrangsborgere. Blasfemilovgivning, frafaldsstraffe og institutionaliseret diskrimination gør det farligt at være kristen – og endnu farligere at forlade islam.

Korsfæstet - igen
I bogen Crucified Again (2013) analyserer Ibrahim moderne kristenforfølgelser i tilknytning til islams historie og religiøse tekster, hvor han bl.a. inddrager tolkninger af Koranen, haddither og historiske kilder som f.eks. Umar-pagten, om ikke-muslimers historiske status under muslimsk herredømme.

Der forklarer han, hvorfor kristne mindretal i muslimske samfund gennem historien ofte har haft status af diskriminerede andenrangsborgere, dvs. såkaldte dhimmier. 

Ibrahims pointe er netop, at vor tids kristenforfølgelser ikke kan forstås uden at tage historien og religionens normative tekster alvorligt. Når man nægter at gøre det, reducerer man kristenforfølgelse til sociologi, selv om det i realiteten ofte er teologi omsat til magt.

Et vigtigt tema i bogen er også Ibrahims kritik af medier, universiteter og politikere i Vesten, som ifølge ham ofte ignorerer kristenforfølgelse, reducerer dem til “konflikter” eller ligefrem retfærdiggør muslimsk vold med politiske forklaringer.

Det fører til en mangel på forståelse og bremser indgrebet mod, hvad han beskriver som en voksende humanitær krise.

Endelig opfordrer Ibrahim både kristne og muslimer til at reagere mod kristenforfølgelser, hvis værdier som trosfrihed og menneskerettigheder skal tages alvorligt.

Overset historisk baggrund
Ibrahim nøjes altså ikke med at dokumentere nutidens overgreb, men forklarer dem i en historisk og teologisk sammenhæng. I bogen Sword and Scimitar (2018) (Svær og krumsabel, red.) forklarer han nutidens civilisationskonflikter i en bredere historisk sammenhæng.

Her trækker han på primære kilder såsom middelalderlige krøniker, juridiske tekster, missionsrapporter og øjenvidneberetninger.

Hans flydende beherskelse af arabisk giver ham direkte adgang til klassiske muslimske kildetekster, som sjældent inddrages i vestlig historieskrivning. Han har også bidraget til forståelsen af moderne jihadisme.

Analysen af jihadister
I The Al Qaeda Reader (2007) samlede og oversatte han centrale tekster fra al-Qaeda-ledere som Osama bin Laden og Ayman al-Zawahiri.

Værket dokumenterede, hvordan jihadistiske bevægelser legitimerer vold gennem henvisninger til Koranen og hadith – og hvordan deres retorik bevidst tilpasses forskellige målgrupper.

I de senere år har Ibrahim videreført sit historiske forfatterskab i bøger som Defenders of the West (2022) og den nye bog The Two Swords of Christ (2025), hvor han analyserer historiske konflikter mellem islam og kristenheden, herunder de militære munkeordener i middelalderen.

Han reducerer ikke historien til religionskrig, men fremhæver, at konflikternes religiøse dimension ikke bør ignoreres , for så oplever vi den historiske forfladigelse, som vi desværre ser i mange historiske værker.

Når forskningen bliver uønsket
Netop denne insisteren på den historiske baggrund har gjort ham til genstand for aflysningsforsøg. Flere gange har muslimske interesseorganisationer forsøgt at få hans foredrag ved amerikanske uddannelsesinstitutioner aflyst under anklager om “islamofobi”.

I 2019 skulle Ibrahim holde foredrag om den historiske konflikt mellem islam og kristenheden ved militærakademiet U.S. Army War College, men efter pres fra den muslimske organisation CAIR blev arrangementet aflyst.

Først efter betydelig støtte fra historikere og offentligheden blev foredraget gennemført i februar 2020.

Berøringsangst mht. Iran
Det er svært ikke at se en parallel til den sendrægtighed, hvormed statsbetalte medier og meningsmiljøer i Vesten ofte reagerer på iranernes desperate oprør mod præstestyret.

Raymond Ibrahim bryder denne tavshed. Derfor modtager han den 21. marts 2026 Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sappho-prisen. Uanset hvor man står i vurderingen af hans indsats, fortjener han en tak for at yde den.

For kristne, der lever under pres verden over, er dette ikke en akademisk diskussion.

Og for os i Vesten er spørgsmålet, om vi har modet til at se virkeligheden i øjnene, også når den ikke passer ind i vore politisk korrekte fortællinger?

Hvis der ikke er plads til historikere som Raymond Ibrahim, svækker vi selve den frihed, vi påstår at forsvare. 

Læs mere:

Mere om Sappho-prisen og om, hvordan du tilmelder dig arrangementet her.

Raymond Ibrahim blev for et par år siden interviewet til Berlingske Tidende af Christian Foldager