Man kan næsten se valgplakaten for sig: Et smil, en tandlægestol, et løfte om, at nu skal det være gratis. Ikke mere frygt for regningen. Ikke mere udsættelse af den rodbehandling, man ikke har råd til. Ikke mere skam over dårlige tænder.
Det er et stærkt politisk billede, fordi det er så lavpraktisk. Tandpine er ikke ideologi. En knækket tand er ikke geopolitik. Når man sidder med munden åben under lampen, tænker man ikke på Israel, USA, NATO, kristendom, ejendomsret, revolutionær socialisme eller Danmarks forhold til Vesten.
Man tænker bare: Hvad koster det?
