Jeg er dødtræt af politiske kræfter såvel til højre som til venstre, der forsøger at "kuppe" kunsten. Jeg bliver også gammel før tid, når den, den og den udskammes som "borgerlige". Hallo: Siden Den Franske Revolution har vi vel alle været borgere.
Kunstværket har som regel ikke nogen politisk farve i sig selv. Hvis det har en for kraftig politisk farve, bliver det for entydigt, og så er det ikke længere kun kunst, men snarere agitation.
I den forstand er kunstens nyere vesteuropæiske historie historien om et overvejende venstreorienteret oprør imod klassicismen, for "fremskridtet" og "modernismen".
Når den nye bestyrelsesformand for Statens Kunstfond, den tidligere DR-vært Niels Krause-Kjær derfor i Berlingske afviser, at kunsten skulle være specielt venstreorienteret, så er det uoplyst. Han er som formand selv en del af venstrelobbyen, der hvert år uddeler 680 mio. kr.
