Det er faldet historielektor Jes Fabricius Møllers kulturradikale venner for brystet, at han har vist sig på bogmessen Historiske Dage i Øksnehallen i København sammen med Dansk Folkepartis udlændingeordfører Mikkel Bjørn i weekenden.
Lektoren var godt nok professionelt undskyldt. Han var indbudt af Mikkel Bjørns forlag til at interviewe politikeren om hans bog om dansk indfødsret. En bog, Kontrast har anmeldt her.
Men den gik ikke. Derfor har lektoren følt sig tvunget til at gå bodsgang på Facebook, idet ”flere har spurgt mig, hvorfor jeg ikke gik hårdere til ham for hans syn på indvandring.” Den stakkels lektor er formentlig blevet kimet ned med klager og brok fra tolerante kolleger og verdensborgere.
Men nu kommer forsikringen.
Jeg er ikke én af dem
I sit sigende indlæg understreger Jes Fabricius Møller, at han skam ikke har tænkt sig at stemme på banditten på tirsdag. Andre steder på sin profil har han travlt med at gøre grin med valgplakater for Dansk Folkeparti. En aflad skal betales til miljøet.
Lektoren drister sig dog til at medgive, at Mikkel Bjørn har skrevet en glimrende bog. Observationen er formentlig dobbelt kontroversiel blandt vennerne. Både at medgive det – og at Mikkel Bjørn overhovedet evner det.
Mikkel Bjørn har forbrudt sig mod den regel, at konservative mennesker ikke kan skrive gode bøger. Men selvfølgelig kan de det. Mikkel Bjørn er en begavet fyr med sine meningers mod, der tilmed flugter med synspunkter hos et flertal af danskere. Og så er noget så usamtidigt som historisk bevidst.
Tilbage til indfødsretten
I bogen skuer forfatteren tilbage mod indfødsrettens ophav i 1849, som var, at indfødsret gives som en gave på baggrund af et politisk skøn, dvs. ubundet af regler, jura og internationale konventioner.
Det er dette politiske skøn, der skal tilbage i udlændingepolitikken i stedet for det gummistempel, der godkender statsborgerskaber i metermål og har ført til et ulykkeligt demografisk skred i Danmark og resten af Vesteuropa, som vil ramme de næste generationer.
Lektoren uddyber: ”Det er beskrivelsen af Mikkel Bjørns politiske kamp for at gengive Folketinget myndigheden over indfødsretsspørgsmålet, som udgør hovedparten af bogens indhold, og som derfor også udgjorde hovedparten af vores samtale.”
Lektor på skråplan
Sagen illustrerer en rå, men indarbejdet tendens i det akademiske Danmark, præget af såvel venstreorientering som globalisering. Hvis du roser de forkerte – eller bare interviewer dem professionelt – så skal du stå ret over for de rigtige og forsikre, at du ikke er en af dem.
Det hører med til historien, at samme lektor tilmed holdt oplæg på Marianne Stidsens og Kontrasts symposium ”Humaniora forfra? på Københavns Universitet i slutningen af februar. Jes Fabricius Møller er tydeligvis ude på et skråplan; han mænger sig med de forkerte.
Det skal han ikke have ris, men ros for.
Til trods for alle de positive paroler om mangfoldighed og diversitet er det snart sagt ikke til at komme til for politisk korrekthed i det akademiske Danmark.
