I Danmark bor der cirka 325.000 indvandrere og efterkommere fra den ring af muslimske lande, vi kalder MENAPT-landene eller Stor-Mellemøsten.
Disse 325.000 muslimer er cirka tre gange så kriminelle som danskere. I de lukkede fængsler udgør indvandrere, efterkommere og andre udlændinge et flertal af de indsatte.
Den kriminelle adfærd er for en vis del af de indvandrede muslimer og deres børn blevet en kulturel norm. Man lægger sin loyalitet i islam og i de storfamilier, man tilhører, og ser det danske samfund, som omgiver en, som en fjende af både sig selv, sin familie, sin etnicitet og sin religion.
Nødvendig remigration
Når vi taler om den nødvendige remigration, så er det disse grupper, der er tale om. Der er ingen udsigt til, at hverken de selv eller deres børn vil assimilere sig ind i det danske samfund. Derfor er der ingen anden løsning, end at sende dem tilbage til deres oprindelseslande.
Det er medlemmer af disse utilpassede og samfundsfjendske grupper af muslimske indvandrere, som regeringens udvisningsreform retter sig imod, og det skal da nok også lykkes at få et par håndfulde eller mere udvist om året, hvis ellers domstolene både i Danmark og Strasbourg spiller med på regeringens melodi.
Adresserer ikke kernen i problemet
Men udvisningsreformen adresserer ikke problemets kerne og skærer kun et stykke af toppen af et meget alvorligere problem end det, de mest kriminelle udgør.
Problemets kerne er, at indvandrede muslimer kun i meget ringe grad lader sig assimilere og derfor altid vil leve på kanten af det folkelige fællesskab med kun meget lille loyalitet med det omgivende samfund. Det gør friktionen mellem at være lovlyder og lovbryder mindre, simpelthen fordi samfundets moralske normer ikke er lige så stærke i muslimske miljøer som i resten af samfundet.
Det kan man ikke reparere ved at udvise nogle flere af de slemmeste. Det kan man kun reparere ved at skabe en ny norm om lovlydighed blandt muslimerne, som vil gælde, uanset om de føler sig loyale med samfundet eller ej.
At fremme en lovlydighedsnorm kræver konsekvens i kravet om overholdelse af landets love med en sanktion, som kun kan gives til udlændinge - udvisning konsekvent og efter første dom for enhver lovovertrædelse.
Forebyggelse der virker
At udvise kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom er en vigtig del af løsningen. Dels fordi det mindsker antallet af de muslimer i Danmark, som ser det danske samfund som modstander og fjende. Dels fordi en konsekvent udvisning af netop denne gruppe vil have en stærkt forebyggende virkning på andre grupper af muslimske indvandrere.
Der vil opstå et meget stærkt incitament hos forældrene til muslimske børn og unge til at holde dem væk fra kriminalitet. For bliver deres børn dømt og udvist, mister forældrene reelt set meningen i tilværelsen.
Formålet med at flytte til et fremmed land med en anden kultur og en anden religion og leve som mindretal med ringe tilknytning til kollektivet var at skabe bedre vilkår for deres børn. Give dem et tilbud om en fremtid, de ikke kunne håbe på i deres hjemland.
Hvis børnene bliver dømt og udvist, falder hele huset sammen. Så er der ingen mening længere. Så har det hele været forgæves. Man kan ikke overvurdere, hvor stor betydning en konsekvent udvisning ved første dom vil have for at forebygge kriminalitet i de muslimske miljøer. Den vil være enorm.
Nytter ikke at fokusere på de værste tølpere
Men for at det skal virke, skal der være konsekvens fra samfundets side. Der skal ikke være en tolerance af vold, røveri, dominans, bedrageri, hvis blot det ikke sætter forbryderen i fængsel mere end et år. Så forebygger man ikke, så fjerner man kun de værste tølpere fra gadebilledet.
Regeringens forslag om netop at udvise flere ved at sænke udvisningstærsklen til en ubetinget fængselsstraf på ét år, lider af netop den skavank. Hvis loven gennemføres, vil flere blive udvist, men det vil sandsynligvis ikke medføre færre kriminelle muslimske indvandrere og efterkommere. For hammeren falder for sent til at virke stærkt forebyggende.
Også de konservative misser pointen
De konservatives forslag om sætte grænsen ved en enhver straf, der medfører ubetinget fængsel, er selvfølgelig bedre, fordi den rammer alle – også førstegangsforseelser - der får en voldsdom. Så det er bedre, men fokuserer lige så forkert, som regeringen på blot at udvise flere, fremfor at forebygge stærkere.
Den stærkeste præventive effekt får man, når mødrene i familien opdrager deres børn med fortællingen om, at de som udlændinge i Danmark kun har én mulighed for at klare sig, og det er ved at blive på den rigtige side af hegnet – overholde loven og ernære sig ved ærligt arbejde. Ellers bliver de smidt ud af landet – og kan aldrig komme tilbage.
Det vil skabe en kultur af lovlydighed selv blandt muslimer, som ikke føler hverken kærlighed til Danmark, loyalitet med samfundet eller respekt for vores religion, kultur, arv og sprog. Og så er der langt bedre plads til dem, der vil arbejde på at assimilere sig ind i det danske samfund – og blive en af os.
