Analyse

Efter mink-stormen

Jesper Kraft: Minkene er døde, men sagen lever som midlertidigt samlende fundament for oppositionen, der har kastet sig over skandalen med samme grådige utålmodighed, som et lille barn kaster sig over gaverne juleaften, og efterhånden kun kommunikerer på en skala fra total forargelse til krav om nyvalg. Men hvad gør man, når stormen løjer af?
Foto: Gerd Altmann, Publicdomainpictures.net - News Øresund, Wikipedia - Jebulon, Wikipedia - Patrick Reijnders, Wikipedia (redigeret)
Foto: Gerd Altmann, Publicdomainpictures.net - News Øresund, Wikipedia - Jebulon, Wikipedia - Patrick Reijnders, Wikipedia (redigeret)

Udgivet 20.11.20

Det borgerlige Danmark oplever lige nu en sjælden glæde. Efter halvandets års ørkenvandring har himlen åbnet sig, og den vederkvægende regn vælter ned, efter regeringen af grunde, der stadig er uforståelige, traf en ulovlig beslutning om at aflive alle mink og fortsatte foretagendet efter advarsler om manglende hjemmel. 

Den borgerlige forargelse er ægte. Det samme er den nærmest orgastiske begejstring over endelig at have fundet en fælles sag, der samler oppositionen og gør ondt på regeringen. De hænger ikke på træerne, og det er kun en dårlig opposition, der vil lade den gå til spilde. Især når man samtidig kan få en traktortur i Agerskov, nu man er i gang.

Kombinationen af forargelse og begejstring har gjort det til sæson for højstemte deklarationer, der til tider balancerer på grænsen til det absurdmonumentale. Eksemplerne er efterhånden for mange til, at det rigtigt giver mening at botanisere, men grundtonen er klar. Regeringen er antidemokratisk, hvis ikke ligefrem kriminel, landet er reduceret til en bananrepublik, noget med fascisme, og regeringen må gå af med det samme. Hvis man vil skrue op for lydstyrken, er der kun lock her up! tilbage. 

Indtil videre er der dog ikke meget, der tyder på, at de borgerlige har held med at hidse ret mange andre op end sig selv. Vi har endnu til gode at se store udsving i meningsmålingerne, og støttepartierne tager det foreløbigt roligt. Fødevareministerens afgang har været et tilstrækkeligt sonoffer, og der skal nye belastende oplysninger frem i sagen, hvis den rent parlamentarisk skal komme i nærheden af at true statsministeren. 


Hverdag igen

Det intakte flertal i Folketinget til trods må statsministeren alligevel se med en anelse bekymring på fremtidens parlamentariske handlemuligheder for regeringen. Det er ikke første gang, at en opposition har været på krigsstien, og normalt ville man regne med, at selv de mest ophidsede gemytter falder til ro efter lidt tid. Men Christiansborg har bevæget sig så langt væk fra normalen de seneste uger, at det er et åbent spørgsmål, om og hvornår hverdagen indfinder sig igen. Kan borgerlige partier kræve en regerings afgang den ene dag og forhandle om klima og finanslov med selvsamme regering den næste dag med troværdigheden i behold? Måske. Det bliver spændende.  

Minksagen er en regulær skandale, og selvfølgelig er der et før og efter i dansk politik. Spørg bare landets minkavlere og Mogens Jensen. Og man kan med god ret diskutere, om politisk ansvar ikke skal betyde mere end en tilbagevenden til et behageligt liv som folketingsmedlem med eftervederlag og frikort til Zoologisk Have. 

Det er en god sag for oppositionen, men det må ikke blive den eneste sag. Og det er let at falde for fristelsen til at gøre den til en fælles eksistensberettigelse, for så længe man taler om andres problemer, behøver man ikke forholde sig til sine egne. Men det er ikke uden risiko.   

Det er let at få talt sig så langt væk og højt op, at folk ikke kan følge med. Et forsigtigt gæt er, at en del danskere allerede er stået af, og at flere følger med, i takt med at retorikken bliver mere og mere skinger. 

Samtidig er det let at glemme, at svækket tillid til regeringen ikke automatisk betyder styrket tillid til oppositionen. Kampen om stemmer er et nulssumsspil – det er kampen om tillid ikke. Hvis folk skal fravælge regeringen, hjælper det, hvis der er et nogenlunde troværdigt alternativ. Det mangler stadig, og en fordømmelse af regeringens ageren i forhold til aflivning af mink er næppe et holdbart politisk grundlag i længden.  

En dag løjer stormen af. Og hvad gør man så? 

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter