REDAKTØREN SKRIVER: Mette Frederiksen vandt slaget om danskernes skattemilliarder. Uden synderlig modstand fra hverken V eller M får hun nu lov til at bruge rub og stub af råderummet på at købe sig de vælgere tilbage, som hun har mistet til SF. Det er dyrt for danskerne at have en socialdemokratisk statsminister, og en lilla føjelig midte, der smiler tilfredse, når bare smulerne kastes i deres retning.
Henrik Dahl om dansk politik lige nu: Hvordan SVM-regeringen med flere går fejl af væsentlige problemer i samfundet, især vedrørende uddannelse, indvandring og generel wokeness.
Mikkel Andersson: Hvis Mette Frederiksen render af pladsen for at tilfredsstille personlige ambitioner, svigter hun både Danmark, sin egen og samlingsregeringens bærende fortællinger.
Tobias Petersen: Det er helt fint, at statsminister Mette Frederiksen ignorerer kønsaktivisters krav om uproportionalt mange kvinder på ministerholdet.
Mikkel Andersson: Den nye regering lægger Socialdemokratiets arbejderistiske linje i graven, mens den rehabiliterer Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon.
Henrik B. Dynesen: Statsministeren kaldes for magtfuldkommen, men det større problem lader til at være hendes manglende erkendelse af egne begrænsninger.
Mikkel Andersson: Det kommer an på budskabet, om medier og debattører tror på eksempler som udtryk for tendenser, understreger aktuel debat om vaskekældre.
Mikkel Andersson: Mette Frederiksens forsøg på at italesætte sig som et offer for en sexistisk tone i debatten viser, hvor langt Socialdemokratiet har fjernet sig fra den succesformel, der sikrede partiet valgsejren i 2019.
Efter lang tids ørkenvandring i meningsmålingerne øjner blå blok endelig flertal. Her ser Kontrast nærmere på, hvad der kan have gjort udfaldet. Der kan være tale om flere ting, der flytter vælgerne, siger tre politiske iagttagere til Kontrast.
Socialdemokraterne vil tvangsfordele ikkevestlige elever i folkeskolen og gymnasiet. Men tidligere har statsminister Mette Frederiksen selv nydt godt af at kunne sende børn i en privatskole netop uden ikkevestlige elever.
Mette Frederiksen kritiserer lærebog om Danmark og islam
Statsministeren har meldt sig blandt kritikerne af ‘Danmarks kulturmøder med Mellemøsten’, der får hug i offentligheden for sin ensidige politiske tilgang. Det er opsigtsvækkende, siger debattør Christian Marcussen, der har været med til at skabe debat om Iman Hassanis lærebog.
Henrik B. Dynesen: Minksagen har tydeliggjort Mette Frederiksens magtideologi, regeringsform og mangelfuldheder. Det lader til, at det er muligt i Danmark at træffe ulovlige beslutninger uden at skulle stå til ansvar. Altså hvis man vel at mærke sidder ved statsministerens bord.
Mikkel Andersson: Radikale Venstre har foreløbig ikke væltet regeringen nogen andre steder end i partiets egen fantasiverden. Vi har hørt noget lignende fra den side tidligere, og uden handling forbliver partiets højtravende udmeldinger bare tomme ord.
Mikkel Andersson: Uanset om Mette Frederiksen handlede i god eller ond tro, så bærer regeringen via magtcentralisering og mangel på rettidig omhu ansvaret for, at landets vigtigste ministerier, politi og embedsværket generelt står i en historisk alvorlig krise. Derfor bør den trække sig og udskrive valg.
Stefan Agger: Den hårde kritik fra Minkkommissionen bør føre til et opgør med ideen om politiske stjerner i både embedsværk og i regeringen, mens de ansvarlige embedsmænd må fjernes og eventuelt stilles til ansvar, ligesom Mette Frederiksen som den ansvarlige for systemet må træde tilbage.
Rasmus Ulstrup: Den pludselige håndsrækning til et regeringssamarbejde hen over midten har flere taktiske årsager. Det handler om at afmontere beskyldninger om magtfuldkommenhed og at give sig selv muligheden for at lukke Moderaterne ind, hvis det bliver nødvendigt for at fastholde magten.
Statsministeren springer ud som feminist i sin nye podcast med besøg af forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Mette Frederiksen åbner også for yderligere kønskvoter og beklager, at kønsstereotype Disney-film har “formet generationer”, og at mænd ansætter hinanden via jagtklubber.
Rasmus Ulstrup: Det var et vovet træk fra statsministeren at forfremme Kaare Dybvad Bek til udlændingeminister. Han er en af regeringens stærkeste profiler, men får sværere ved at varetage det folkelige Danmark fra sin nye position.
Rasmus Ulstrup Larsen: De borgerlige har en unik chance for at trække vælgere over midten med folkelighed og elitekritik, efter socialdemokraterne er blevet grønne og har omfavnet storbyerne på baggrund af kommunalvalgsnederlaget. Hvorfor griber de blå ikke chancen?
Tobias Petersen: Mon ikke de unge mennesker alt i alt tager godt imod det nye sundhedsudspil? Vi har at gøre med en generation med en sult efter grænser, og det skaber begejstring for at begrænse folks muligheder.
Den Blå Time ser nærmere på, hvorfor FN's verdensmål er blevet en sag for regioner og kommuner. Hør også fra panelet, om fordeling af gymnasieelever efter etnisk baggrund er hot eller not. Samt hvorfor så mange borgerlige, ifølge Leny Malacinski, har kapituleret over for den socialdemokratiske overmagt.
Det nytter ikke, at abort skal være en problematik hævet over en moralsk eller politisk diskussion. Når statsministeren og andre afviser, at sagen rummer nuancer, har vi etisk analfabetisme, skriver Astrid Johanne Høg.
Kasper Støvring og andre nationalkonservative ville hellere stemme på statsministeren frem for Venstres formand, mens Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, mener, at Frederiksen er en Anker Jørgensen i forklædning. Hør de tos debat og bud på en vej fremad i Interviewet.
I en klumme i Jyllands-Posten erklærer Rune Selsing, at han foretrækker Mette Frederiksen som statsminister. Men hvorfor nu det? Derudover ser panelet også nærmere på, om blå blok er ved at overhale S venstre om på udlændingepolitikken, og debatterer juridisk kønsskifte for børn.
Trump er fortid i USA, og i en række lande står bevægelser, der ofte betegnes højrepopulistiske, svagere end nogensinde. Men måske har populismen i virkeligheden sejret i en rød variant – i Danmark? Herefter debatterer panelet intenst, hvad Danmark bør stille op med de kvindelige syriensfrvillige og deres børn.
Mange borgerlige vælgere har en faldende tiltro til regeringens linje, fordi Mette Frederiksen og co. ikke giver de borgerlige partier medejerskab over genåbningspolitikken. Det kan ende med at koste os tilliden til vores institutioner, mener Christian Egander Skov.
Mikkel Andersson: Rød blok og S står i seneste måling bedre end før minkkrisen, og så længe blå blok ikke formår at formulere en troværdig covidpolitik, der også tager smittebekæmpelse alvorligt, ændrer det sig næppe.
De minkpolitiske terninger er kastet, men stadig ikke landet. Ugens hasteforespørgsel var en opvisning i fastlåste positioner, og de radikales forslag om en parlamentarisk undersøgelse kan være den største julegave, statsminister Mette Frederiksen nogensinde har fået.
Lige siden Staunings tid har det været kendt, at godbidder til landbruget er det, der trækker Venstre til truget, når vi skal have finansieret udviklingen af velfærdssamfundet. Nu kalder den grønne omstilling på, at vi finder godbidderne frem igen, mener Frederik Vad Nielsen.
Tilliden til den danske regerings håndtering af coronakrisen begyndte at falde her i efteråret af tre årsager. En af dem er oplevelsen af, at regeringens restriktioner bygger på vilkårlige skøn, en anden er den problematiske håndtering af minkspørgsmålet, mens en tredje er
flere borgerlige partiers politisering af krisen. Men som borgerlig må man uvilkårligt spørge: Hvilke alternativer til regeringens politik repræsenterer oppositionen?
Jesper Kraft: Minkene er døde, men sagen lever som midlertidigt samlende fundament for oppositionen, der har kastet sig over skandalen med samme grådige utålmodighed, som et lille barn kaster sig over gaverne juleaften, og efterhånden kun kommunikerer på en skala fra total forargelse til krav om nyvalg. Men hvad gør man, når stormen løjer af?
